Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Topbanner

Nyhed

DU HAR KOMMANDOEN – JEG HAR KOMMANDOEN

Chefskifte på Distrikt Midt- og Vestjylland skete mandag den 10. januar på Skive Kaserne.

11-01-2022

​​​Kaptajn Erik Winther/S9

Med disse ord blev kommandoen overdraget for Landsdelsregionens Hærhjemme-værnsdistrikt Midt- og Vestjylland - på trods af de meget skrappe COVID restriktioner, der satte sit tydelige præg på arrangementet.  Regionschef oberst Peter Fausing overdrog kommandoen fra fungerede distriktschef major Jesper Toft til den nye distriktschef oberstløjtnant Peter Dahl. 


Det har været meget vigtigt for regionen "ikke blot at smide nøglerne til chefkontoret på bordet", men rent faktisk at få markeret starten på ikke blot et nyt år, men også en epoke ved distriktet. 

Oberst Peter Fausing udtalte bl.a. til den nye distriktschef: "Som chef for en militær beredskabsenhed, der løbende er indsat til støtte for såvel Forsvarskommandoens område som samfundets øvrige myndigheder vil du i dit daglige virke med egne øjne se, at det du og dine soldater udfører giver mening og gør en forskel til gavn for samfundet. Du har gennem din tidligere tjeneste allerede vis, at du kan samarbejde med såvel frivillige og faste soldater som civilt ansatte på alle niveauer. 

Obersten forsatte: "Jeg er sikker på, at du med udgangspunkt i det soldatermæssige håndværk og tjeneste i vidt forskellige enheder såvel nationalt som internationalt vil bidrage aktivt til, at vi spiller hinanden godt, så vi kan få opgaverne ført ud i livet.


Til major Jesper Toft udtalte Oberst Peter Fausing: "Jeg vil gerne sige mange tak for din måde at gå til opgaven på  - din konstruktive tilgang til løsning af udfordringer og din tilgang til, at opgaver er til for at blive løst.
Du har i hele perioden haft fokus på at skabe de bedst mulig rammer for de frivillige, så de fik de bedste betingelser for at opstille og uddanne enheder samt certificere enkelt-personer.

Du har i hele forløbet også forstået at få det bedste ud af dit "tvungne" naboskab med regionen og derved har vi som regionen fået meget god feed back og sparring, når noget skulle sættes i værk. Mange tak for indsatsen" 


Hovedpersonen, oberstløjtnant Peter Dahl, der i dagens anledning havde fået sin datter med, udtalte i forbindelse med indsættelsen: "Jeg glæder mig meget til at komme i gang med arbejdet som jeg vil tilgå med stor ydmyghed. Desuden glæder jeg mig til at få mere indsigt ned i maskinrummet på distriktet".​


Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring