Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Topbanner

Nyhed

Militærhistorisk Træf

”Vi lever livet forlæns, - og forstår det baglæns! ”

23-08-2023

HHCH & J. Krätz Andersen

I weekenden 19.-20. august var området ved Hjemmeværnsgården i Hanstholm fyldt af gamle historiske køretøjer og reenactors fra flere forskellige "Reenactment foreninger" blandt andet personel fra Hjemmeværnets Historiske Center i Holstebro.


Træffet var arrangeret af Besættelsestidshistorisk Selskab for Thy og Vester Hanherred (BSTH) og foregik ved den gamle Hjemmeværnsgård i Hanstholm, hvor flere "Reenactment foreninger" viste gammelt materiel og uniformer frem, og netop derfor var det relevant for Hjemmeværnets Historiske Center Holstebro at deltage og vise sin eksistens. 


En mindre forskel er tidsrammen, "Reenactment foreninger" viser krigen og ikke mindst den kolde krig, mens HHCH specifikt hvad modstandsbevægelsen har udviklet sig til efterfølgende, nemlig Hjemmeværnet. Som nabo til HHCHs udstilling havde kompagni Thy lavet en fin opstilling, som blandt andet havde smagsprøver fra den søde side af feltrationerne og samtidig demonstrerede en stor del materiel. Både ved Thy og HHCH var der vældigt leben og der blev ført rigtig mange samtaler.

Der har været en større planlægning med arrangørerne BSTH og HHCH/HJV for at skabe det bedst mulige resultat af det Militærhistoriske Træf og besøgsantallet understregede da også det, da det lå omkring et par tusinde gæster. Fra kompagni Thy deltog et dusin hjemmeværnssoldater og fra HHCH var der en snes stykker repræsenteret.


Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring