Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Topbanner

Nyhed

Distriktets rydningsassistenter – benævnt RYDASS HOLD 9 – melder klar til indsættelse.

RYDASS HOLD 9 løser blandt andet opgaver i forbindelse med suspekt fyrværkeri, m.v. hvor det ikke skønnes nødvendigt at indsætte forsvarets bomberyddere/ammunitionsryddere.

13-02-2015

HDMVJ & Infoelm.

 RYDASS HOLD 9 løser blandt andet opgaver i forbindelse med suspekt fyrværkeri, m.v. hvor det ikke skønnes nødvendigt at indsætte forsvarets bomberyddere/ammunitionsryddere. [jf IGR/Fællesværnsforsvarskommando er alle både IGR/FKP/HJV ”forsvarets ammunitionsrydder] RYDASS støtter og aflaster på denne måde forsvaret.


Arkivfoto.

 For at blive RYDASS er der en række krav til den enkelte:
• Personellet skal bestå træningstilstandsprøven – hvert år – eller vurderes at kunne  trænes 
  op til at bestå denne ”lette” prøve,
• have gennemført en befalingmandsuddannelse i Hjemmeværnet
• screenes af forsvarets psykologer og vurderes egnet til RYDASS-tjeneste,
• gennemføre ADR-uddannelse (farlig gods) og bestå sluttesten
• gennemfører Militært farlig gods uddannelsen
• gennemføre og bestå Ingeniørregimentets rydningsassistentuddannelse (IGR 404).
• RYDASS skal desuden recertificeres (godkendes) – hvert år – ved Fagcenter
  Rydningsassistent – Totalforsvarsregion Nord- og Midtjylland.

 Ovennævnte krav vil kunne opfyldes af de fleste fornuftige hjemmeværnsmedlemmer.
 RYDASS indgår derefter i en ”roste” hvor de enkelte hold (2 MD) har ”vagt” en uge ad gangen – 24/7 – året rundt. At være ”på vagt” indebærer ikke, at den enkelte ikke passer sit arbejde eller kan deltage i normale fritidsaktiviteter/anden hjemmeværnstjeneste. 
 Indsættelsesfrekvensen for det enkelte hold varierer meget, men der er ikke indsættelser ”hver uge” og der kan gå ganske lang tid mellem de enkelte indsættelser.
 
 Som det fremgår er RYDASS ikke bare noget man lige bliver eller ”bader sig igennem” – det stiller store krav til den enkelte og det personel der gennemfører uddannelsen er yderst kompetente og fortjener STOR RESPEKT.
 At være RYDASS er en funktion ved siden af den normale funktion i kompagniet.
 Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- og Vestjylland opstiller RYDASS HOLD 9.
 Hvis DU efter at have læst denne artikel skulle være interesseret i denne spændende og krævende uddannelse – og du ser dig selv som en kommende RYDASS – er du velkommen, via dit kompagni, til at kontakte distriktet for at høre nærmere.
 
 Hvis kompagnier ønsker at RYDASS HOLD 9 ”kommer forbi” kan dette lade sig gøre i begrænset omfang.
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring