Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

En dag i det blå

I forbindelse med Flotilledagen d. 26. maj, deltog HVF116 i Åben Havn i Nibe. Efter en vellykket dag, blev enheden involveret i en SAR, da en jolle stødte på grund lige udenfor Nibe Havn.

28-05-2018
Johnny Toft Dahlsen har efter aktiviteten skrevet et indlæg om sine oplevelser, som gengives her:

​Dagen starter med at vi får sat vores grej og stand op med våben, drone, hjertestarter, fragveste, kampvest, hjelme m.v. Det hele går ret tjept og i løbet af 15 minutter er vi klar til at snakke med folk. 

I de første par timer er der en del forbi og vi hygge snakker med en gæsterne. Endelig er der to drenge der begynder at spørge ind til båden og de er begge friske på en tur. Herefter tager det endelig til med folk og i løbet af ingen tid har vi en kø af folk der vil med ud og sejle en tur. 

Vi holder et break kl 14 for at forevise hvordan man redder en mand op i båden. Så jeg fik lov at kravle i fartøjsdragen og tage en svømmetur Nibe Havn. Var i vandet 3 gange i løbet af eftermiddagen, og synes det var helt rart hvordan dragens føles i vandet, kontra når man sidder i båden. 

Efter en vellykket eftermiddag fik vi lidt aftensmad og heldigvis blev vi i området for at spise, for mens vi sidder og vender dagens opgaver, og nyder at få lidt med, opdager vi en mand der sejler rundt i en lille jolle helt inde ved molen, og ser søgende ud. Vi bliver nysgerrige og spørger ind til hvad der sker. Det viser sig at være havnefogeden, som leder efter en jolle, som skulle være stødt på grund lige uden for havnen.

Det viser sig dog, at jollen ligger omkring Vi får opklaret om det er korrekt at manden rent faktisk er tæt på os og får hurtigt sat båden i vandet. 3 Mand bliver sendt afsted i båden og finder hurtigt manden. Desværre har han sat sig så hårdt fast at båden ikke er mulig for os at tage med, men vi får manden ind i havn og får givet ham noget væske. 

Vi har samtidig fundet ud af at et andet MVH fartøj er tæt på os, på vej til Struer og vi beslutter at dagen skal sluttes af med at hilse dem velkommen til Nordjylland.

- En super dag med super vejr og masser af oplevelser i det blå sluttes af.

​​
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring