A
Abehånd Kugleformet knob til kasteline.
Afdrift Vinklen mellem den styrede kurs og den sejlede kurs.
Agten for tværs En ca. retning i forhold til båden mellem tværs og agter. Låringsvind.
Agter Bagude i et skib (modsat forude).
Agtergaster De gaster der ordner opgaverne i agterskibet.
Agterhånd Være i agterhånd. 1. Bagud med sit arbejde. 2. Stå bagved andre.
Agterklyds Agtertrossens klyds.
Agterpeak Rum/tank i skibets agterende.
Agterspejl Skrogets tværgående afslutning agter.
Agterstag Kaldes også lænsestag, slørstag eller hækstag. Wire, der går fra mastetop til hækken til støtte for masten.
Agterstævn Skibets afslutning agter.
Amning Fartøjets dybgående for og agter (Markering for hver decimeter). Se styrlastig- hed.
Amningsmærker Decimetermarkering af dybgående for og agter.
Anduve Fra søen nærme sig havn eller sø mærke under land.
Ankerbøje Bøje fastgjort til ankeret, for at vise dettes beliggenhed.
Ankerklyds Bovklyds ved siden af stævnen hvorigennem ankerkæden løber.
Ankerkugle Sort kugle der om dagen erstatter ankerlanternen.
Ankerspil Spil til at hive ankeret op med.
Aptering Beboelsesrums placering og indretning om læ.
Arbejder Skibet bevæger sig kraftigt i søen
B
Bagbord Bådens venstre side set fremefter
Bak Halvdæk forude eller løftet fordæk i et større skib.
Bakke op Servere.
Bakkes ud Når et spil stikker kæde ud.
Bakstørn Opvask/rengøring.
Ballast Tungt materiale, der anbringes dybt i båden for at forhindre krængning.
Banjen Opholdsrum og soverum for mandskabet.
Banke Større vandområde med ret ens, men ufarlig vanddybde.
Barre Lavvandet strømskabt område (eksempelvis Hals Barre).
Beauforts skala Vindstyrketabel med betegnelser fra 0 (vindstille) til 12 (orkan).
Bedding Stativ eller vogn der understøtter og bærer skibet, når det er trukket op på land.
Bedstemand Den mest kvalificerede blandt besætningen. Benævnes normalt bådsmand.
Beholdne distance Distancen over grunden.
Beholdne fart Bådens fart over grunden.
Beholdne kurs Bådens retning over grunden.
Beknibe Tov der (ofte utilsigtet) sidder fast under f.eks. en klampe eller i et skivgat.
Bermudarig Højt, trekantet storsejl. Den mest almindelige rig på lystfartøjer.
Bestik Regnskab over kurser, distancer og position.
Bidevind En båd sejler bidevind, når den lig- ger så tæt til vinden, som den kan, hvis den med fordel skal arbejde sig til luvart.
Bifyr Fyr i nærheden af et hovedfyr til lettelse af orienteringen i området.
Bjærge Et sejl eller et flag bjærges når det hales ned.
- Redde en person op af vandet.
- Samle en bøje (eller et tabt anker) op i fartøjet.
- Redde et skib (en havarist) ved at bugsere det sikkert i havn.
- Et skib kan bjærge sig godt i søen.
Bjærgemærs Redningskrans forbundet med flagstage.
Blok Et hjul eller skive indbygget i et "hus" af træ eller jern, hvor tovværk skæres igennem.
Bolværksmatros Nedladende om en person, der giver sig ud for at have forstand på skibe og sejlads.
Bom Rundholt, hvortil et sejls underlig fastgøres for at holdes det strakt
Bondenat En hel nats søvn uden at skulle på vagt.
Bord Planker, der danner skibets klædning. (skibssiden).
Borde Henviser til bådsiden.
Bordfyldt Vand til lønningen (eller til essingen i en jolle).
Bov Den buede del af skibssiden nærmest stævnen.
Brakvand Vand med lavt saltindhold (under 2,5 %).
Brandgods Udrangeret kassabelt tovværk.
Breast Kort fortøjningsline vinkelret på kajen for at holde skibet mod denne.
Bredde Ved et steds bredde forstås buen af en meridian, regnet fra ækvator tilbreddepa-
rallellen gennem stedet
Breddeparallel En tænkt cirkel om jorden parallelt med ækvator
Brækker Stor sø, der slår ind over båden.
Brådsø En sø der brækker ude på det åbne hav.(Eller ned over skibet)
Bugt En bøjning på et tov.
Bund Skroget under vandlinien
Bundbrædder Sammensatte brædder, der danner dørken ("gulvet")
Bundprop Prop dybest i bunden af båden, så bundvandet kan løbe ud, når båden er kom- met på land
Bælgen Den midterste del af skrogets bund og sider.
Bændsle Naje to ting sammen ved hjælp af en smækker line. Eksempelvis en kovs i tovværk.
Bøje Forankret beholder/tønde. Også fly- dende sømærke. I havne også anvendt til fortøjning af skibe.
Bøjereb Line fæstnet i ankerets kryds. Har en bøje i enden. Bruges til at katte ankeret med.
Bådshage Stage med krog og spids i den ene ende. Den benyttes som hjælpemiddel til at fiske tovværk op m.m.
Bådsmand Ældre erfaren matros, der er mønstret som arbejdsleder.
Bådsmandspibe Fløjte til at dirigere mand- skabet med i marinen. Bruges i dag kun ceremonielt.
Bådsmandsstol Sæde med firgrenet hanefod, der ved hjælp af en topjolle i masten kan hejse en reperatør op.
Båker Sejladsmærker (ofte anbragt på land) f.eks. til at styre efter eller markere elkabler.
C
Capstan Spil med lodret spiltromle.
Casing Maskinrummets overbygning.
Cockpit Bådens opholdsrum uden "loft" over. Mest i lystfartøjer.
D
Dagvagten Fra klokken 04 - 08.
Dam Vandfyldt fiskeopbevaringsrum i fiskekutter, vandfornyelse sker gennem huller, så fisken holdes i live.
Danske Havnelods Beskrivelser af alle danske havne.
Danske Lods Den Danske Lods bind I: omfatter oplysninger af almindelig interesse for skibsfarten. Bind II: omfatter beskrivelser af danske farvande
David Lille eller mindre kran. De bjælker (jollebomme), der bærer jollen på hækken kaldes david'er.
Den blå hylde Søen. Lægge på den blå hylde: Slang for at smide over bord
Den Gamle Skipperen.
Deplacement Vægten af den vandmasse skibet fortrænger (= fartøjets vægt). Måles i ton.
Det er vel Vagthavendes svar på enhver melding fra udkig, lodhiver, rorgænger osv.
Deviation Kompassets fejlvisning på grund af påvirkninger fra jerndele og elektriske systemer i båden. Deviationens størrelse er afhængig af bådens kurs.
Deviationstabel En til båden udarbejdet tabel over deviationen på forskellige kurser Se også deviation.
Devierende misvisning Summen af deviation og misvisning.
Diametralplan Det langskibs lodrette plan, der deler båden i to ens halvdele
Diopter Sigteinstrument, der ved brug placeres oven på kompasset eller pejlskiven.
Dreje bi Stoppe farten ved at gå op i vinden.
Drift Et fartøj er i drift (driver) hvis ankeret ikke kan holde eller fortøjningerne går løs.
Drivanker Flydende anker til at holde en båds stævn eller hæk mod vindretningen i stormvejr (udspændt sejldugspose).
Drivgods Fællesbetegnelse for alt der ligger og flyder på borde, køjer, dørk eller dæk.
Dræg Lille anker med fire faste flige. Bruges til joller og til at fiske tabte ting op med.
Drægtighed Skibets bæreevne (lasteevne).
Duc d'Albe En solid konstruktion af svære nedrammede pæle. Bruges til fortøjning/ forhaling (varpning).
Duve Skibets bløde bevægelser langskibs (modsat hugning).
Dybgang Afstanden fra vandspejlet og til kølens underkant. Se Stikker.
Dæk Skibets vandtætte "loft" op imod det fri.
Dødsejler Et dårligt sejlende skib. En overtro om overnaturlige natlige sejlere, der varsler storm og ulykke.
Dødvande I en fjord nær land, hvor strømmen helt ophører.Kan også være understrøm, i en anden retning end havets overflade.
Dønning Havets bølgebevægelse skabt af vind eller store skibe langt borte.
Dørk Skibets gulv om læ, f.eks. i kahyt, cockpit o.l.
E
Eftermiddagsvagt Fra klokken 12 - 16. Ofte slås eftermiddagsvagterne sammen, 12 - 20 under navnet platfod, for at få forløb i vagterne.
Efterretninger for Søfarende Udgives ugenligt af Det Kongelige Søkortarkiv. Indeholder aktuelle advarsler samt ændringer til søkort, håndbøger m.v.
Ekkolod Elektronisk dybdemåler, der arbejder med lydimpulser
Ende Generel betegnelse for et stykke tovværk. "Stik mig lige en ende" o. lign.
Entre Gå om bord fra en jolle eller fra et andet skib.
Evert Fladbundet jagtrigget fartøj med sidesværd.
F
Fald Tovværk eller wire til at hejse sejlet med.
Falde af Ændre kurs bort fra vinden (modsat luffe [luve] op)
Faldereb Store skibe har på skibssiden en flytbar trappe for at lette adgangen fra kaj eller skib.
Fange en ugle Når roeren ikke får sit åreblad op af vandet.
Fangline Line i jollens for- eller agterende til slæbning eller kortvarig fortøjning.
Fare til søs Være ansat på et skib.
Farer Opbevares. Eksempelvis vandslangen farer i forpeaken.
Fast Ordre til at tørne (sætte) eksempelvis et fald fast om en klampe.
Faste part Starten på et taljehal.
Favn Gammelt dansk mål. 1 favn = 3 alen = 6 fod = 72 tommer = 1,884 meter.
Fedtsmørekop Til smøring af f.eks. stævnrør.
Fender Skibets "stødpuder" der beskytter fribordet mod skamfiling. Plast- eller gum- mipuder til at anbringe udenpå fribordet for at forhindre skroget i at gnide op ad bolværk eller andet fartøj.
Fenderliste Liste af gummi, plast eller træ, der er ført rundt om båden udenpå fribordet som regel et lille stykke under skandæklisten (samling af skrog og dæk) - for at hindre båden i at gnide op ad bolværk eller anden båd.
Fetalje Proviant.
Fire af Hejse ned eller slække.
Fisker Når tovværk (eller et fald, flagline, sejl, anker, ankerkæde ) utilsigtet griber fat i noget.
Fiskeriårbogen Udgives hvert år. Indehol- der også mange oplysninger, som sejlere og sejlsportsfolk kan have gælde af.
Flagspil Kort flagstang agter.
Flak En mindre sandbanke eller grund.
Flot Når et skib igen flyder (er let) efter grundstødning.
Flover Vinden flover, når styrken aftager. Samme som at løje af.
Fod 1 fod = 30,5 cm.(engelsk) eller 1 fod = 31,4 cm. (dansk).
Foran for tværs En retning mellem bidevind og halv vind, når det anvendes om vindretning i forhold til sejlbåd. I relation til søvejsregler: Vinklen fra ret forude til tværs (90° om styrbord eller bagbord).
Forbåke Skal stå på linie med bagbåken. Markerer en afgrænsning.
Forhale At flytte båden fra et sted i havnen til et andet.
Forhudning Nogle skibe er beklædt (forhudet med kobberplader udvendigt.
Forhånd De søfolk der haler tæt ved blokken. Søfolk der haler i tampen er i agterhånd.
Formiddagsvagten Fra klokken 08 - 12.
Forpeak Skibets forreste rum. Bruges ofte som stuverum.
Forstag Wire fra stævn til mastetop.
Forsætning Skibes afdrift på grund af strøm eller vind, forsat fra sin kurs.
Fresnéllinse Lanterneglas med "riller," der bevirker en bedre spredning af lyset.
Fribord Skrogsiden over vandlinjen.
Frisker Vindstyrken tiltager.
Frivagt De besætningsmedlemmer der ikke har vagt.
Fuldrigger Skib med råsejl på alle master.
Førlighed Tovværks omkreds. Ikke at forveksle med diameteren.
Første vagt Fra klokken 20 - 24.
G
Galease Tomastet skib. Forreste mast - stor- masten - højest. Agterste mast hedder mesan- masten.
Gangway Landgang fra skib til kaj.
Gast Besætningsmedlem.
Gat Skibets agterende. Spidsgattet, rundgattet, spejlgattet eller platgattet.
Åbning i lønningen.
Gel-coat En glasfiberbåds yderste lag.
Gilling Den skrå underside af hækken.
Gire Ufrivillige småafvigelser fra kursen på grund af sø, strøm eller vind.
Gisse Bedømmelse af afstand eller fart ved øjemål eller på grundlag af erfaring.
Glas Tidsangivelse hver halve time med et system af enkelt og dobbeltslag på skibs-
klokken.
GPS Satellitbaseret navigationssystem.
Gæsteflag Ved sejlads i andre lande føres det pågældende lands flag i miniature neder styrbords salingshorn.
Gøs Orlogsfartøjer til kaj eller for anker fører i stævnen et lille flag (gøs) på en gøsstage.
Gå klar af (Gå fri af) Kunne passere uden problemer. Eksempelvis pynten, grunden, andet skib eller sømærke.
H
Hale hjem Tage det slække hjem. Eks. Hale i skødet.
Halekæbe Åbent klys på lønningen.
Halløj Gastens svar når han prajes. Nu mest på skoleskibe.
Hals Det forreste nederste hjørne af et sejl.
Halse;(maritim) Sejle på styrbords halse; vinden (luv) kommer fra styrbord. Bommen er ud til bb (læ). Sejle på bagbords halse; vinden (luv) kommer fra bagbord. Bommen er ud til stb (læ).
Halvdæk Det hævede agterste dæk. Kaldes også poop dæk.
Halvvind Vinden kommer ind vinkelret på kursen. (Tværs.)
Hammer Vandret tømmer der er boltet på bolværket eller kajen.
Hanefod Strop til fordeling af træk. Eksempelvis på bådsmandsstolen.
Havari Alvorlig skade på skib forårsaget f.eks. af sammenstød, grundstødning eller brand.
Havgal Søsyg.
Hives hjem, Trækkes hjem. Eksempelvis ankeret.
Hjerte i wire Kalv.
Holde ned på Styre hen imod.
Hugge an Hugge i.
Hugge i eksempelvis karabinhage i et stag. (Det modsatte hedder at hugge ud).
Hugge Skibets hårde og hurtige langskibs bevægelser i søen.
Hundevagt I Danmark betegnelsen for vag- ten 2400 - 0400.
Hyre Job ombord. Ansættelse.
Sømandens løn kaldes således.
Hytte Lille dækshus.
Hæk Bruges nu om alle fartøjers agterste del.
Hækjolle Sådan kaldes den lille, robåd der hænger i davider ud over skibets hæk.
Hæl Kølens nederste agterste del.
Hældningsviser Krængningsmåler. Klinometer.
Højreskåret skrue Skibet går fremad, når skruen går højre om.
I
I ballast Tomt skib uden ladning om bord.
Idvande (ilvande) Strøm, der under land løber modsat hovedstrømmen. Opstår ofte på steder med snævringer eller kraftige slyngninger. Under sejlads i modstrøm kan der spares meget i tid eller brændstof ved
at udnytte idvandet. Er man i en kap-sejlads, er udnyttelse af idvandet en helt afgørende faktor. Steder hvor idvand og hovedstrøm slår sammen kan der gå nogle svære uberegnelige søer.
Iling Hastig vindpust, der skaber små bølger. Forvarsel om tiltagende vind.
J
Jagt Traditionel skibstype med en enkelt udelt mast (kutter).
Jolle Lille båd med årer og ofte med sejl. Jolle Tov ført over en blok eller et skivgat. Jomfruer Cirkelformet træskive med tre
huller, del af taljelignende anordning til op stramning af vanterne.
Jomfrurejse Et skibs første rigtige togt efter søsætningen.
Jordbær Rund tovværksfender med kork fyld, eller rund luftfyldt plasticfender.
K
Kabelarhjul Hjul eller tromle på ankerspil. Evt. med "udskæringer" der passer til anker- kædens led.
Kabelartromle Se Kabelarhjul. Kabellængde 1/10 sømil = 185,2 meter Kabelslået Venstreslået tovværk.
Kabys Lukket skibskøkken. Hvis det ikke er et særsklit, aflukket rum, kaldes det for pantry.
Kabysrygte Sladder og rygter af upålidelig karakter.
Kalv "Hjertet" i fireslået, i flettet tovværk eller wirer.
Kappe Hugge over. Afskære. Eksempelvis Kappe en trosse.
Kapsejse Kuldsejle, vælte, kæntre.
Karabinhage Metalkrog, der holdes lukket af fjedermekanisme.
Kardansk Ophængningsmetode der sikrer, at kompasset (eller komfuret) altid er vandret.
Kast los Samme betydning som "lad gå".
Kasteblok Blok åben i den ene side så et reb hurtigt kan slås om skiven. Vi bruger den ikke.
Katamaran Skib med 2 skrog.
Kending Man får kending af land, når landet kan øjnes.
Kiming Den synlige grænselinie mellem himmel og hav.
Kimingen Overgangen mellem fartøjets sider og bund.
Kineservagt Gå to vagter uden afløsning. "Gå vagt om vagt."
Kink Utilsigtet tørn (snoning) på tovværk. Vridning af kordelerne ødelægger tovværket.
Kip (Fouten) Revnen mellem tovværkets kordeler.
Kippe Hilse med flaget.
Kistebænk Siddemøbel med indvendig stuveplads under det opklappelige sæde.
Klampe Fastskruet metal- eller træstykke, der anvende til fastgørelse af fortøjningstov, skøder, fald o.l.
Klare op Bringe tovværket i orden efter sejl manøvre. Også at rydde op generelt.
Klinkbygget Klædningsplankerne er "taglagte" og er nittet (klinket) sammen. Også ganske udbredt ved træbyggeri på landjorden.
Klipperstævn Runder "indad" i modsætning til en jagtstævn der runder "udad".
Klos Klos op ad = tæt op ad, eksempelvis tæt bidevind eller tæt på et sømærke.
Klyds Åbent beslag med to flanger eller et lukket klyds, hvori fortøjningen lægges, når lønningen/skandæklisten er højere end kajen eller det sted, hvortil fortøjningen er fastgjort.
Klædning Skibssidens planker - bordene danner klædningen.
Knager Forlængelsen af skibsrattets egre ud gennem ratkransen.
Knob Forskellige "knuder" der bruges til hver sit formål om bord.
Knob Hastighedsangivelse. En sømil (1.852 meter) udsejlet på en time kaldes en knob.
Knæ Vinkelunderstøtning af træ eller metal. Eks. hvor dæksbjælker samles med bjælkevæger og spanter.
Koffardiskib Handelsskib der sejler med fragt og el. passagerer.
Kofilnagle Drejet rundstok i naglebænk til fastgørelse af tovværk.
Kohale Utaklet tovværkstamp.
Kontorflag Firmaflag. (Torm, Mærsk, DFDS, Norden osv.)
Kordel De tråde, hvoraf et tov eller wire er snoet.
Kovs Galvaniseret jern-, stål-, messing- eller kunststofring, der sættes i tovværkets øjesplejs (eller i sejlets lig )for at skabe et solidt øje.
Koøjer Vinduer med kraftig metalramme i skibssiden eller dækshuse.
Krapsø Mindre bølger med kort afstand mellem bølgetoppene
Kravelbygget Klædningsplankerne danner en glat side og er spigret og boltet på spanterne.
Kronometer Nøjagtigt skibsur der følger UTC-tid.
Krydstørner 8-talstørner. En klampe belægges med krydstørn.
Krænge Vindens pres får skibet til at ligge på skrå.
Kuldsejle Kæntre pga. for stor sejlføring.
Kuling (stiv, hård, stormende) Vind med hastighed mellem 13 og 24 m/sek.
Kurs Beholdne, sejlet eller styret kurs
Kuttendækker Gulvkost til rengøring af dæk og dørk.
Kvejl Et bundt oprullet tovværk. (Man køber tovværk i hele og halve kvejl - ca. 220/110 meter).
Kvejle op Rulle tovværk pænt op (altid med solen, ellers kinker det).
Kædekasse I denne opbevares ankerkæden under sejlads.
Kædepiber Krumme jernrør der leder ankerkæden ned i kædekassen.
Kædesjækel Samler og viser ankerkædens længde. For hver ca. 28m (15 favne).
Køje Nu fast seng. Tidligere sov man af pladshensyn i hængekøjer. Nu kun i skole- skibe o. l.
Køjesæk Sømandens kuffert. Sæk af ravndug, lukkes med et tov eller en lukkesjækkel.
Kølevand Søvand, der holder maskinens temperatur konstant og køler udstødningen.
Kølhale I gamle dage krængede man skibet for at skrabe, male og reparere skibets bund.
Kølhales Barbarisk straf; delikventen blev, fastgjort til et tov, trukket rundt under skibet.
Kølkiste Vandtæt trækiste, hvori sænkekølen befinder sig.
Kølsprængt Når et fartøjs stævne synker ned og midten hæves, siger man at det er kølsprængt.
Kølsvin Kraftigt, langsgående tømmer, der ligger over bundstokkene og er boltet til kølen.
Kølvandsstribe Skibet laver et "spor" gennem vandet, hvor bølgerne er ændret.
L
Lejder Bådstige eller trappe.
Lig Kanterne på et sejl. For-, under- og agter lig.
Livline Sikkerhedsline.
Lodde Måle vanddybden ved hjælp af håndlod eller ekkolod
Log Instrument til måling af bådens fart gennem vandet.
Luffe At ændre kurs nærmere vinden til vindøjet.
Luv Luv side er modsat den side, hvor stor- sejlet føres, altså den side, der er tættest til vinden.
Luvart Samme som luv.
Luvgerig Betegnelse for båd, der drejer op mod vindøjet, når roret slippes.
Læ Læ side af en båd er den side, hvor storsejlet føres, altså den side, der vender længst væk fra vinden.
Lægerig Betegnelse for en båd, der falder af fra vindretningen, når roret slippes.
Længde Ved et steds længde forstås buen af stedets breddeparallel fra 0-meridianen til meridianen gennem stedet.
Læns Når en sejlbåd sejler en sådan kurs, at vinden kommer ind fra agter. Nøjagtig ret agter = plat læns.
Lænse Sammen som at øse.
Låring Den del af en båds sider, der er nærmest agterspejlet.
M
Mandehul Åbning i tank, hvorigennem der er adgang.
Mane Flytte eks. En trosse for- eller agterefter.
Mellemdæk Et eller flere dæk under hoveddækket
Misvisning Vinklen mellem retvisende nord (=geografisk nord) og magnetisk nord.
Muse Sikre eksempelvis en sjækkels skruebolt med garn eller lignende, så den ikke opgår.
N
Nathus Træ- eller metalcylinder, hvori spritkompasset er anbragt.
Nok Yderste del af rundholt, f.eks. på broen.
O
Om læ Samme som under dæk. Rum og kahytter indvendig.
Opskud Den fremdrift, der er i båden efter, at sejlene er holdt op med at trække.
Overetmærke Båker, som når de er overet, danner stedlinie.
Overhaling Pludselig og hurtig krængning af skibet.
P
Pantry Bådkøkken, når dette ikke er i særligt aflukket rum.
Pariserøje En ring i sejldugen til fastgørelse af tovværk.
Pejling Retning fra iagttageren til den genstand, der pejles.
Plane Båden bliver p.g.a. farten løftet op på vandoverfladen, så vandmodstanden bliver minimal
Position Det sted, hvor båden eller en anden genstand er. Kan udtrykkes ved bredde og længde, eller ved retning og afstand fra et kendt punkt.
Pulpit Forpulpit: Krafigt, permanent fastgjort stålgelænder, fastboltet til døkket omkring stævnen. Agterpulpit: Tilsvarende stålge lænder omkring agterenden (kaldes også pushpit).
Pæletræk Mål for et skibs evne til at øve træk.
Pøs Spand.
R
Radarreflektor Mangesidet metalgenstand, der reflekterer radarimpulser.
Rank Om båd, der let krænger (i modsætning til stiv).
Rebe Mindske sejl.
Rumskøds Når en sejlbåd sejler en hvilken som helst kurs, som blot ikke er bidevind.
Rundholt Mast, bom e.l.
S
Salingshorn Træ- eller metaltværstivere mellem mast og vant for at forbedre afstivningen af masten.
Scepte Stålstøtte for søgelænder.
Sejlet distance Den distance, et skib sejler gennem vandet (måles af log).
Sejllomme Lange, smalle lommer indsyet i sejlets kappe.
Sejlpinde Anbringes i sejllommerne for at få sejlet til at stå roligt med en jævn kurs.
Sejsing Sejldugsstrimler til at beslå et sejl til bom eller stag.
Selvlæns Vandet kan selv løbe ud, f.eks. fra cockpit.
Sjækkel Jernbøjle med skruebolt til samling af kæder, wirer eller tovværk.
Skamfile Eksempelvis tovværk slides.
Skral vind Når vinden under sejlads ændrer retning mere i stævnvinden skraller.
Skot Vægge i skrog.
Skydekappe Luge i ruftag over kahyts nedgang.
Skære op At styre båden mere op mod vinden (luffe).
Skøde Tovværk, der anvendes til at hale og slække i sejlene.
Skødebarm Det sejlhjørne, der er nærmest skødet.
Skødeviser Blok eller øje, hvor skødet går igennem.
Slingregrej "Ting", der sikre, at personer eller genstande holdes på plads, når båden arbejder i søen.
Slække eller Slæk op Fire ud på tovværket.
Slør Når en sejlbåd sejler en sådan kurs, at vinden kommer ind mellem halvvind og læns.
Splejsning Sammenføjning af to tov- eller wireender ved at stikke kordelerne ind og ud mellem hinanden.
Sprayhood Sejldugskaleche over kahytned- gangen. Tager af for røgvand (sprøjt) og giver læ.
Spring Dæksplanets kurve set fra siden.
- Fortøjning fra stævn og agterud samt fra hæk og forud. Anvendes, når båden ligger langs kaj eller anden båd. Herved undgår man, at båden bevæger sig frem og tilbage iforhold til det, den er fortøjet ved.
Spygat Vandafløbshuller i skandæksliste og tilsvarende.
Stag Stålwire i bådens diamentralplan til af stivning af masten.
Stikke ud Slække.
Stiv Om båd, når den kraftigt modarbejder krængning (i modsætning til rank).
Streg Gammeldags inddeling af kompasset. En streg = 11,25o. Anvendes ved udkiggens angivelse af en retning i forhold til skibet.
Styrbord Bådens højre side set fremefter.
Styrefart Lige netop fart nok til, at båden lystrer roret.
Stævnrør Rør gennem bund, hvori propeller akslen fra motoren roterer.
Svaber Langskaftet kost til rengøring af båden.
Svaj Når en båd ligger fortøjet til pæl eller anker.
Svanehals Beslag, der forbinder mast og bom. Beslaget bevirker, at bommen både kan bevæges til siderne samt op og ned
7/8 rig Rigtype, hvor forstaget går til 7/8-del af masten, regnet nedefra.
Sømil 1 sømil = 1 breddeminut = 1.852 meter.
Søventil (maritim) "hane" i bådens bund. Disse bør lukkes, når båden ikke benyttes i længere tid.
T
Takling Omvikling af en overskåret tovværksende med garn for at undgå, at tovet løber op.
Talje Et system af blokke for at forøge træk- kraften. Et sådant system findes f.eks. ved storsejlsskødehalet.
Tilrigning At gøre båden sejlklar.
Tilsyneladende vind Som angivet af bådens vindindikator, d.v.s. kombinationen af den virkelige vind og bådens fart. Vinden vil f.eks. på bidevind se ud til at komme mere fra stævnen, end den gør i virkeligheden.
Tofte Siddebænk i en båd.
Tomme 1 engelsk tomme = 2,54 com. 1 fod = 12 tommer = 0,305 meter.
Top-coat En glasfiberbåds inderste lag polyester.
Topvant Det vant, der når højest på masten i hver side.
Tot At hale så stramt som muligt (udtales "tåt").
Trimaran Skib med 3 skrog.
Tværs Plan vinkelret på bådens diamentral plan (midterlinie).
Tørn At lægge tovværk rundt om en klampe, pullert eller spil.
Tørne til Begynde vagten eller arbejdet.
U
Underdrejde Man kan ligge underdrejet i hårdt vejr.
Underslå At fastgøre et sejl til en rundholt.
Undervant Det nederste vant i hver side. Det går ofte op til omkring salingshornet.
V
Vant Masteafstivning, stålwirer på tværs af bådens diamentralplan.
Vantskrue Spændeskrue til regulering af vant.
Vindøjet Nøjagtig den retning, hvor vinden kommer fra.
Y
Yawl 2-mastet traditionelt sejlskib .
Yoghurtbæger Nedsættende om glasfiberfartøjer.
Ø
Øjesplejsning Fast øje på et reb.Øjebolt Bolt med påsvejset ring til at fastgøre f.eks. en blok.
