Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Svingbroen i Næstved

Besøg i Næstved med Kureren var stor succes

Besætning 4 lagde vejen forbi Næstved

27-09-2015

​Af Næstkommenderende besætning 4 Dorte Svane

 ​MHV 815 Kureren skulle have været på Marinehjemmeværnsskolen Slipshavn til kursus, og på vej hjem havde Besætning 4 planlagt besøg i Næstved. Marinehjemmeværnsskolen aflyste Kurerens ophold på Slipshavn, men derfor skulle Næstved jo ikke snydes, og det var godt, for der var 200 der lagde vejen forbi
 
Fredag aften mødte besætningen på Kureren og var klar til afgang allerede kl. 1800 denne weekend, for selvom planerne for udlån af Kureren til skolen var ændret, skulle Næstved ikke snydes for det planlagte besøg der, med åbent skib lørdag formiddag.

Der var ca. 9 timers sejlads så tuen foregik i 2 vagthold og vi var fremme i Karrebæksminde kl. 0240 til et par timers velfortjent søvn. Kl. 0600 var vi atter klar til morgenskafning, så vi kunne komme gennem broen kl. 0700. 
 
Efter en utrolig smuk tur gennem Karrebæksminde bro, Karrebæk fjord, Næstved kanal og passage af Svingbroen nåede vi Næstved havn. Vi gjorde skibet klar til åbent skib efter alle kunstens regler med flag over top. Vi var noget spændte på om der ville komme nogen forbi og besøge os, men vi havde ikke nøde at være nervøse, for ca. 200 lagde vejen forbi og var meget interesserede og 4 ville gerne hører mere om hvordan man bliver medlem, så det må siges at være en succes. Kl. 1300 var hovmesteren klar med det helt store frokost bord som vi velfortjent spiste samlet inden vi sejlede fra Næstved igen. Her var vi alle enige om det havde været et par gode timer med åbent skib, vi var alle trætte i benene og der havde konstant været folk ombord.



Kl. 1430 afgik vi Næstved med en ligeså smuk tur ud gennem kanalen, hvor den lokale Marineforening var ude og vinke til os, Svingbroen – der altid er et utrolig imponerende syn, at se åbne – fjorden og Karrebæksminde og satte kursen mod Stubbekøbing. Undervejs måtte vi lige på en lille opgave, da MOCN gerne ville have investigeret et fragtskib der var på vej mod Svendborg.
 
Kl. 1830 ankom vi Stubbekøbing hvor vi blev modtaget af MHV 803 Aries, der lå der da vi kom. Vi hyggede med rigtig god mad, hovmesteren havde vidst fundet de 12 største wiener schnitzler der fandtes – vi ønsker os større tallerkner på Kureren. Søndag morgen sejlede vi hjem til Køge, og havde som resten af weekenden utroligt godt vejr, så igen blev det en smuk tur på vandet.
 
Det kan anbefales at tage turen til Næstved, den er rigtig smuk og spændende, og med den interesse der var for vores skib der, kan et åbent skib arrangement vidst godt tåle at blive gentaget.




 Seneste nyheder

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring