Mange var trætte søndag morgen omkring morgenmaden. Flere snakkede om, at de ikke havde fået meget søvn, og det var ikke kun folk med resterne af sløringscreme i hele ansigtet, der snakkede om det.
Folk fra posterne, logistikken og inde på kommandostationen havde også haft en hård weekend, hvor søvn havde været en mangelvare.
Men man må nok sige, at gængerne var ekstra trætte, selvom røverhistorierne allerede blev fortalt på kryds og tværs.
Patruljen havde stillet 10 m/k til 2-mandshold, og hold 38 - bedre kendt som Allan og Schnoor - endte med andenpladsen! Pointmæssigt lå de på linje med førstepladsen, som dog var kommet igennem uden at blive fanget en eneste gang.
Stort tillykke!