Af Anne
Bang, Historiker, INFHVK VSJ
Vi
skriver i dag Day 4 på det sammensatte kompagnis Michigan eventyr. Udetemperaturen
ligger og svinger lige omkring frysepunktet. Koldt er det i hvert fald. Koldt
og ualmindeligt smukt.
I
skrivende stund vælter sneen ned og National Guard, som har snerydningstjansen,
kan dårligt nå at rydde inden de kan starte forfra.
De
første par dage herovre er brugt på at finde os til rette i lokaliteterne,
blive omskolet til de amerikanske våben, køretøjer og signalmidler, vænne os
til den amerikanske omgangsform og ikke mindst hilsepligt og at få plejet de
sociale relationer.
Inden
længe starter den reelle øvelse, og vejrudsigten byder umiddelbart på
temperaturer på omkring minus 18 grader, så vores soldater som også var afsted
i Norge på COLD RESPONSE for et par uger siden, er rigtig glade for den
arktiske træning de modtog der, og ikke mindst den norske udrustning som har
vist sig at være guld værd herovre. Der bliver videns delt omkring påklædning,
og resten af folkene, suger alle de tips til sig de nu kan fra de mere
vintererfarne kolleger.
Alle
drengene m/k arbejder i disse dage koncentreret på henholdsvis skydebanerne og
nærkampshusene.
Kommando
delingen og vores forbindelsesofficer arbejder på at samle de løse ender og få
alting til at gå op i en højere enhed, og som altid både i felten og på
kontoret, så er der travle perioder og der er perioder med ventetid. 
Infanterihjemmeværnskompagni Vestsjællands nye fane troner i sneen i Michigan