Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Opklarings- og Overvågningshjemmeværnskompagni Nordsjælland

OPO kompagniet en del af ”Værn om Nordsjælland”

 

Opklaring- og overvågningskompagni Nordsjælland er en del af Hjemmeværnet | Nordsjælland under mottoet ”Værn om Nordsjælland”. OPO kompagniets opgave er, som en bevæbnet militær enhed, at yde beskyttelse og skabe tryghed for den nordsjællandske befolkning i fred, krise og krig.

 

OPO kompagniet består af 3 delinger - en kommandodeling, en motoriseret overvågningsdeling og en patruljedeling:

  • Kommandodelingen (KDODEL), der skal yde operativ ledelses- og logistikmæssig støtte til de operative enheder under deres operative indsættelser.
  • Motoriseret overvågningsdeling (MOTOVDEL), der er en kørende enhed, som løse opgaver med kørende opklaring, overvågning og eskortekørsel.
  • Patruljedelingen (PTRDEL), der indsættes over længere tid og opererer særdeles selvstændigt til fods og ofte med tung oppakning. Denne enhed stiller store fysiske krav til den enkelte patruljesoldat.


 

Med enhedstyper inden for opklaring og overvågning er OPO kompagniet Hærhjemmeværnsdistrikt Nordsjællands stærkeste militære enhed og ikke mindst den mest fysisk krævende og udfordrende for kompagniets soldater.

 

Domicil og dermed også rammerne for OPO kompagniets virke er Garderkasernen i Høvelte i Nordsjælland, hvor kompagniets mange aktive soldater uddannes, trænes og vedligeholdes i deres militære færdigheder.

 

OPO kompagniet er for de soldater, som kan holde hovedet iskoldt under pres med den rette indstilling og evne samt vilje til at iværksætte og gennemføre vanskelige operationer i såvel fredstid som i krise og krig.

 

Derfor er OPO kompagniet kun for soldater, der vil udfordres lidt ud over det sædvanlige samt klar til at turde, ville og gøre en forskel for at værne om Nordsjælland og den nordsjællandske befolkning

 OE Nyheder

 Enhedsoversigt

 Kortoversigt

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg - Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224