Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Dette foto er fra det andet afsnit i serien, hvor DR følger Hjemmeværnet i Kosovo.

Nyt: DR-serie om Hjemmeværnets militære opgaver


Se med, når DR mandag den 4. marts 2024 kl. 20 og de følgende tre mandage viser en helt ny serie om Hjemmeværnet  som vigtig del af forsvaret. Hør også "Genstart"-udsendelse på DR Lyd om Hjemmeværnet i et nyt lys.

29-02-2024

​​​​​​​​​​

DR har skabt en programserie i fire afsnit om, hvem Hjemmeværnet er, og hvilke opgaver vi løser. Afsnittene vil blive vist for hele Danmark i bedste sendetid og på dr.dk.​ Første afsnit kan ses mandag den 4. marts kl. 20, og de følgende afsnit på samme tid de følgende tre mandage. Alle afsnit kan også streames på dr.dk. Programmerne er en flot optakt til, at Hjemmeværnet fylder 75 år den 1. april i år.

OPDATERING 4. marts 2024: Hør også "Genstart"-udsendelsen på DR Lyd om Hjemmeværnet, der bør ses i et nyt lys ud fra de mange og vigtige opgaver, som Hjemmeværnet har løst og i høj grad stadig løser for forsvaret og for det danske samfund - lyt her​


Fokus på de militære opgaver

Fokus i de fire afsnit er på Hjemmeværnets vigtige funktion i Danmarks samlede forsvar. Samtidig går afsnittene helt tæt på vores frivillige soldater og deres motivation for at være en del af Hjemmeværnet. DR-serien har fokus på udvalgte nationale og internationale militære opgaver, som danskerne ikke ser, og som mange derfor ikke kender til. Selv om programmerne ikke kommer rundt om alle Hjemmeværnets opgaver, vil serien give danskerne et øget kendskab til Hjemmeværnet. 

  • Det første af de fire programmer viser de opgaver med såkaldt værtsnationsstøtte eller ”Host Nation Support”, som Hjemmeværnet lø​ser i Esbjerg Havn. Her vil vi se Hjemmeværnets ”Maritime Force Protection”-enheder i aktion, når det danske forsvar losser militært materiel fra store transportskibe ind på havneområdet.

  • I andet afsnit følger vi Hjemmeværnets fredsbevarende opgave med bevogtning af det danske forsvars lejr i Kosovo.

  • Det tredje afsnit viser, hvordan Flyverhjemmeværnet støtter med egne fly for Frontex’ arbejde i Middelhavet.

  • I det fjerde og sidste afsnit følger vi, hvordan Hjemmeværnet løser skarpe opgaver på Bornholm, herunder støtte til afvisningsberedskabet i form af bevogtning af F-16.

Se programmerne

Rækkefølgen i programmerne er altså således: 

  • Mandag den 4. marts kl. 20: HNS i Esbjerg

  • Mandag den 11. marts kl. 20: KFOR i Kosovo

  • Mandag den 18. marts kl. 20: Frontex

  • Mandag den 25. marts kl. 20: Bornholm.​

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring