Så er HVE221 i gang med forberedelserne til årets øvelse Blå
negl, som jo er Nordeuropas største patrulje øvelse.
IT-BM har klargjort det webbaserede melde/journal system til
øvelsen. Den helt store gevinst i at have et webbaseret journal system gør at
alle der har behov for oplysninger har umiddelbar og hurtig adgang til alle
meldinger som modtages på KSN.
Under øvelsen vil HVE221 med deltagelse af stabskompagniet, bemande
SIT centeret og her vil de modtage fjende og -vennemeldinger hvad enten
meldingerne kommer verbalt via SINE terminaler, via GSM SMS eller i papirform
leveret med ordonnans og derefter inddatere alle meldinger i det webbaserede
meldesystem.
Parterne i KSN kan så trække komplette eller filtrerede
lister af de inddaterede meldinger. Det er for eksempel muligt at trække en
liste og positioner som de deltagende grupper sidst er registreret på, hvilket
hold har lige nu flest point, hvilke poster (momenter) har de enkelte
patruljegrupper besøgt med mere.
Det webbaserede melde og -journalsystem giver også mulighed
for at se posternes og gruppernes position på et elektronisk kort.
Som noget nyt i år skal vi også streame video fra et af flyvehjemmeværnets
fly, som under øvelsen selv får mulighed for at træne SAR search and rescue.
Det skal også forsøges om vi kan videre sende denne video stream til andre
parter.
Sædvanen tro hedder alle i SIT centeret under øvelsen Søren,
trods det at deres borgerlige navne er Arne Slej, Morten Høyer, Michael
Munch-Olsesen, Morten Feld Jensen, Christian Eriksen, Arne Henriksen, Daniel
Satou, Dennis Henriksen, Søren Sørensen og Søren Jørgensen.
Du har mulighed for at følge med i øvelsen på flere
niveauer, du kan for eksempel kigge med i de registrerede meldinger og følge
med i hvor alle patruljegrupperne sidst er set ved at gå ind på det webbaserede
melde system på adressen: http://meldesystem.hve221.dk
Du kan også følge med i øvelsen på enten vores blog, eller
på vores facebook side. Bloggen finder
du på adressen: http://negl-2016.hve221.dk
og adressen til vores facebook side er: https://www.facebook.com/groups/362198577256456/
Øvelsen har også en officiel hjemmeside hvor du kan læse
meget mere om det hele, adressen er http://blaanegl.dk/da_DK/