Topbanner

Nyhed

​Bent Nielsen, Henrik Skibsted og Carsten Eilersen under konfrontationen.

Tilfredsstillende

Stabsøvelsen er slut. Efter en hektisk skriveperiode var befalingen færdig. Distriktschefen holdt befalingsudgivelse. Resultatet er absolut brugeligt – men der er også stadig plads til forbedringer.

11-03-2015
Færdiggørelse
Beslutningen er taget. Løsningen er valgt. Den skal omsættes til ord og skitser, der klarest muligt formidler opgaverne til kompagnierne.
Der er en klapren på tastaturerne på de mange computere. I stabens sektioner fyger det med spørgsmål. Hvordan formulerer man dette og hint bedst og tydeligst? Kan det her misforstås? Har vi det hele med? Når vi, at blive færdige til tiden?
Der er sved på panden. Tidsplanen holder ikke helt. Skriveri og mangfoldiggørelse tager – som sædvanlig – længere tid end påregnet.
 
Befalingsudgivelsen
Siddende på rad og række – som om vi var kompagnicheferne til befalingsudgivelse – lytter vi til resultatet af dagens arbejde: Operationsbefalingen. Klar og koncis i den mere end 50 år gamle militære standardform, der bruges hver eneste gang – dog også med en overset gentagelse af et mindre afsnit.
Alt tyder på, at dagens resultat – befalingen – er absolut brugeligt. Egnet til genbrug under distriktsøvelsen til efteråret med deltagelse af flere hundrede hjemmeværnere.
Regionen lytter med. Obs på, om vi nu har omsat den af dem givne befaling på hensigtsmæssig og dækkende måde.
 
Tilbagemelding
Efter stor udskiftning i staben er distriktet kommet langt. Der er et godt grundlag at bygge videre på. Resultatet er tilfredsstillende. 

Fakta

STØVGAR står for Stabsøvelse Garnison

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg - Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224