Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​Chefen for Hjemmeværnet, Finn Winkler, opfordrer alle frivillige til at deltage på Hjemmeværnets Landsøvelse 3. - 5. juni 2016. Foto: Ole Bo Jensen

Chefen for Hjemmeværnet: Derfor skal du med til landsøvelsen

På Hjemmeværnets Landsøvelse den 3.-5. juni 2016 kan du over en weekend kombinere uddannelse og øvelse med unikt sammenhold.

16-12-2015

På Hjemmeværnets Landsøvelse får du mulighed for at deltage i en kæmpe øvelse for hele Hjemmeværnet og stå side om side med tusindvis af andre hjemmeværnssoldater i en fælles parade på Grundlovsdag.

Landsøvelse 2016 bliver en øvelse for alle hjemmeværnssoldater, og derfor vil der også være udfordringer for alle uanset kompetencer, alder og ambitioner. Træningen vil blive tilpasset den enkelte underafdelings ønsker og distriktets eller værnsgrenens ramme. Landsøvelsen vil have fokus på at træne militære færdigheder som bevogtning, skydning og førstehjælp i forskellige rammer, der strækker sig fra almindelig over særlig hjælp til politiet, i forbindelse med terror, til krise- og krigsscenarie. Alt sammen i selskab med tusindvis af andre hjemmeværnssoldater samlet i trekantsområdet.

Når hele Hjemmeværnet er på øvelse samtidig, skaber det en hel unik mulighed for at samarbejde på tværs af værnsgrene, geografi og kompetencer. Samtidig giver det et fantastisk fællesskab, når flere tusinde hjemmeværnssoldater på øvelsens sidste dag skal stå skulder ved skulder i en fælles parade under Dannebrog.

Sæt allerede nu kryds i kalenderen den 3. -5. juni 2016.

Jeg ser frem til at se dig til den største Hjemmeværnsøvelse og -parade i nyere tid.

CHV

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring