Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​ "Vi var glade for, at vi fandt ham" fortæller lederen af den ene patrulje, løjtnant Johnny Martens. Foto: Hjemmeværnskompagni Rosenborg

Dement mand fundet af Hjemmeværnet

Som en del af nyt projekt mellem Hjemmeværnsdistrikt København og Københavns Politi fik to patruljer fra Hjemmeværnskompagni Rosenborg opgaven at finde en dement mand, som var gået fra det plejehjem, som er hans hjem.

01-05-2016

Af Thomas Seloy

Kompagniet har i tre uger afsat én aften/nat pr. uge til støtte for Københavns Politi for at teste et projekt, hvor to patruljer kører i straks-beredskab i København indre by. Hvert køretøj har en taktisk leder, samt fem soldater med uddannelse til støtte for Politiet. 

Fredag aften indløb meldingen til Københavns Politi fra plejehjemmet om mandens forsvinden. Politiet valgte så, i samarbejde med den officer, som sad på vagtcentralen, at iværksætte eftersøgning med de to patruljer fra Hjemmeværnet.

Nedkølet og træt
Efter nogle timers søgen fandt Hjemmeværnet manden lettere nedkølet og træt, men også glad for at være blevet fundet. Manden blev herefter videregivet til Politiet, som kørte ham hjem. Soldaterne i de to patruljer var glade for, at det lykkedes at finde manden. 

"Man er under forløbet bekymret for hans tilstand, og vi var glade for, at vi fandt ham" fortæller lederen af den ene patrulje, løjtnant Johnny Martens.

Patruljerne fik fire opgaver denne fredag. Alle opgaverne var almindelig hjælp til Politiet. Kompagnichef Thomas Seloy er meget tilfreds med projektet indtil videre. 

”Det støtter Politiet og samfundet, samt giver soldaterne uvurderlig uddannelse”.
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring