Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Du kan nu tilmelde dig Sommerkursus 2018

Har du som nytårsfortsæt, at du vil dygtiggøre dig i 2018? Kursusprogrammet for Hjemmeværnsskolens Sommerkursus i Nymindegablejren er nu på plads, og der er åbnet for tilmeldinger. 

05-01-2018


Det traditionsrige Sommerkursus i Nymindegab er en helt særlig uge, der ud over uddannelse også har fokus på det, der ellers ikke er så meget tid til i et presset kursusprogram - nemlig det sociale samvær og netværksmulighederne med hjemmeværnssoldater fra andre underafdelinger og værn.

I 2018 bliver der også mulighed for at medbringe eget telt eller campingvogn og campere på lejrens område - på samme måde som du måske kender det fra Uddannelsesugen på skolens marinehjemmeværnssektion på Slipshavn. Under Sommerkursusugen afholdes også et Sommerløb, hvor du kan vælge mellem distancerne 5 km, 10 km, halvmarathon og en march.

Sammensæt din kursusuge med flexmoduler
Igen i år tilbyder vi en række flexmoduler, så du kan tage flere kurser i løbet af ugen.

Det kunne fx være Forsvarets Vedligeholdende Førstehjælp, der kan kombineres med Patruljespecialistkursus 1 (TSE), Udvidet Skydeteknik efterfulgt af Nærkampsskydning (inkl. K7) eller måske et Bliv din Egen Træner-kursus efterfulgt af den første del af Sundheds- og trænervejleder-uddannelsen.
 
Se det fulde kursusprogram.
 
​Ændret tilmeldingsprocedure
Fremover skal du sende din ansøgning direkte til Hjemmeværnsskolen, og ikke som tidligere til distriktet.
 
Læs mere her (kræver log-in)
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring