Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Kvindelige Marineres Musikkorps
​Kvindelige Marineres Musikkorps og dirigent Jakob Lange står lørdag 3. oktober klar med god underholdning i maritime omgivelser ude på Holmen.

Kom til efterårskoncert på Holmen

Kvindelige Marineres Musikkorps markerer årets befrielsesjubilæum, når de på lørdag giver koncert på Holmen med blandt andet Liva Weels kendte melodier på programmet.

01-10-2015
 
​Af Lone Heide Lange og Ninna Falck
 
Kvindelige Marineres Musikkorps afholder i år efterårskoncert i de smukke og historiske omgivelser på Søværnets Officersskole på Holmen.
 
Temaet for koncerten er 70-året for Danmarks befrielse, som Kvindelige Marineres Musikkorps fejrer ved at spille musik fra dengang, Montgomery krydsede grænsen og befriede Danmark. Hør blandt andet Liva Weels kendte melodier og Glenn Millers muntre toner, og lyt til operasangerinde Dorthe Elsebeth Larsen, som vil synge danske sange akkompagneret af musikkorpset. De vil også underholde med den mere sjældent fremførte ’Kong Christian d. 10.’s March’.
 
Alle er velkomne til koncerten, der foregår:
 
Lørdag den 3. oktober fra 14-16 på Søværnets Officersskole på Holmen på adressen:
H.C. Sneedorffs Allé 3, 1439 København K
 
Der er gratis entre.
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring