Topbanner

Nyhed

​Foto: Henriette Aastradsen

Tilmeld dig Copenhagen Marathon i god tid

Det er allerede nu tid til at finde løbeskoene frem og tilmelde dig Copenhagen Marathon, hvis du drømmer om at være en del af Team Hjemmeværnets hold i 2018.

18-08-2017

Af Sara Amos Pedersen

Søndag 13. maj 2018 indtager løbere fra hele verden Københavns gader, og Hjemmeværnet stiller for fjortende år i træk med et hold. 
 
“Det er et hårdt løb og en lang distance, som kræver meget forberedelse. Derfor råder vi løberne til at være tidligt ude, så de undgår skader og har mulighed for at finde det rigtige fodtøj,” fortæller Christina Fenneberg.
 
Hun er delingsfører ved Stabskompagni København under Hærhjemmeværnsdistrikt København og er for første gang ansvarlig for de praktiske forberedelser i forbindelse med maratonet. Hun sørger blandt andet for indkvartering, mad og startnummer til Hjemmeværnets mange løbere.
 
“Der bliver taget rigtig godt imod løberne, når de ankommer til København. Det er en luksus, som mange sætter pris på, fordi det gør, at de kun skal koncentrere sig om selve løbeturen,” fortæller hun.
 
Inden maratonet løber af stablen, er det muligt at finde træningsmakkere på Facebookgruppen “Hjemmeværnet Team Marathon”. Her koordinerer både maraton-debutanter og garvede løbere om at træne sammen.
 
“Der opstår et stort sammenhold blandt løberne, og Copenhagen Marathon er en oplagt mulighed for at skabe venskaber på tværs af distrikter og kompagnier,” siger Christina Fenneberg.
 
Læs mere om Team Hjemmeværnet og tilmelding på Facebookgruppen “Hjemmeværnet Team Marathon”

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg - Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224