Topbanner

Nyhed

​Klar til seminar.

Travl opstart efter ferien hos Hjemmeværnskompagni Frederikshavn..

Kompagniet er ved at færdiggøre 2015 med et travlt efterår i vente, samtidig er man ved at klargøre et spændende 2016.

23-08-2015

Tekst og billeder: Hans Kurt Toft Christensen.

Efter sommerferien er roen så forbi igen. Kompagniet er startet op med en lang række aktiviteter.
I weekenden d. 15-16. august, tog en stor del af kompagniets befalingsmænd til Tranum til det årlige BM seminar. Her blev der holdt BM møde, lavet samarbejdsopgaver og ikke mindst planlagt næste års aktiviteter.
DSC01105.JPG2016 byder på mange store aktiviteter. Den største er nok den store landsøvelse omkring Fredericia og Vejle, hvor man håber på 5000 Hjemmeværnssoldater. De nærmere opgaver kender vi intet til endnu, dog ved vi så meget at det skal afsluttes på Fredericia Kaserne med en stor parade for Kongehuset.
Vi skal igen både til Borris og Læsø og der vil komme BM uddannelse. 2016 bliver et travlt år og aktivt år, og vi håber at vores aktiviteter rammer bredt og der kommer mange til aktiviteterne. Samtidig blev det bestemt var der var ansvarlig for de forskellige aktiviteter og hvad indholdet skal være. Når den endelige aktivitetsoversigt (forkortet AKOS), er endelig godkendt vil den blive offentliggjort på en stor kalender, som vil blive hængt op i kompagni lokalet.
DSC01117.JPGDen store opgave ligger så nu i at få det hele tastet ind på hjv.dk, sådan at I kan gå ind og melde jer til de mange gode tilbud. Vi giver besked når aktivitetsoversigten er klar på hjv.dk.
Fire menige fra kompagniet har oplyst os om at de gerne vil være befalingsmænd, og de var derfor inviteret med på seminar. Disse fire fik et helt andet indtryk af, hvad det vil sige at være BM i et kompagni. Som en af dem sagde, ”det er ligesom at komme ned i maskinrummet”.
I kompagniet er der ved at blive lavet et direktiv, som vil blive offentliggjort når det er færdigt. Der blev snakket mentorordning og en hel masse mere.
DSC01164.JPGOnsdag d. 19. august var der så kompagnimøde, og her blev det hele gennemgået. AKOS blev forelagt og den blev taget godt imod, dermed godkendt i kompagniet. Mentor ordningen blev forelagt, og hvordan den skal fungere i grupperne blev gruppeførerens opgave. Der var mange ting på programmet og der blev snakket livligt frem og tilbage i god ro og orden.
Charlotte 10 års tegn.jpgSamme aften fik Charlotte Nielsen 10 års tegn, Tillykke med tegnet fra kompagniet.
Søndag d. 23. august tog kompagniets chef og næstkommanderende til Læsø, for at begynde planlægningen til årets Øvelse Læsø i november sammen med chefen for Hjemmeværnskompagni Læsø, Jens Andersen. Øvelsen vil ligne de øvrige års øvelser på Læsø, med forskellige opgaver hen over weekenden. Der vil blive opgaver til alle grupper, med hver sin specifikke opgaver. Kompagniet går nu i gang med detailplanlægningen og bestilling af materiel. Kompagniet håber på stor deltagelse til denne øvelse, da der vil være opgaver som kræver mange folk.
Under snakken med Jens, kom der et ønske om en øvelse, hvor personellet fra HVK Læsø kom ud og gå med fuld oppakning. Efter lidt snak frem tilbage, blev vi så enige om at det ville være en god ide at flytte Hunterforce øvelsen 2016 til Læsø. Dette vil så betyde for os, at vi skal på øvelse på Læsø to gange i 2016.
 DSC01169.JPG
   Deltagerne på BM seminar 2015

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg - Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224