Topbanner

Nyhed

Nøglepersonelmøde 22 april 2015

2 x Commander’s Coin blev uddelt til kompagni Holbæk på nøglepersonelmødet den 22 april 2015 på HDMVS

22-04-2015

​Som altid startede nøglepersonelmødet kl 19 præcist, med velkomst og intro af Chefen for Operations- og uddannelsessektionen, Peter Spange. Så var det Distriktschef Ole Jørgensens tur til at informere om de emner, som han især finder vigtige at fokusere på.

Det største emne pt. er fastholdelse, og det blev til ros for at distriktet stadig er det største i regionen, ris for at styrketallet pt.er under 1000 m/k, og ros for at det er på vej op igen.

Og med den ros uddelte han Commander’s Coin til Kompagnichef for Hærhjemmeværnskompagni Holbæk, Michael Sejer Olsen, for bl.a. en flot indsats for at sammentømre og fastholde frivillige fra to kompagnier som i 2014 blev nedlagt, idet Holbæk kompagniet samtidig blev oprettet på baggrund af disse to kompagnier. Kun meget få frivillige fra disse kompagnier blev overført til reserven ved årsskiftet.

Her modtager Michael Sejer Olsen Commander's Coin af Distriktschef Ole Jørgensen


Commander’s Coin blev også tildelt forsyningsbefalingsmand i Hærhjemmeværnskompagni Holbæk, Jan Billegård, ligeledes for en enorm indsats med fastholdelse, men også ved distriktets meget omfattende omskolinger til fleksibelt indsatskøretøj.

Her modtager Jan Billegård Commander's Coin af Distriktschef Ole Jørgensen

REF. Hjemmeværnskommandoen HJVBST 403-001.
”Mønten gives til personer som har ydet en ekstra ordinær frivillig indsats, der har stor betydning for de frivilliges vilkår i HJV. Mønten symboliserer, den taknemmelighed, som chefen ønsker at udtrykke for den helt ekstraordinære indsats. Mønten kan uddeles til såvel militære som civile. En lille mønt som symbol for en stor indsats.

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg - Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224