Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Letland 2006

​Foto: (C) Sjætte

Eneste danske hold i international patruljekonkurrence.

Fem mand fra patruljekompagniet Sjætte, blandt venner kaldet 'Sjætte', stiger på flyveren til Riga. Lars V. (holdleder), Ulrik A., Tomas B. og Thomas H. samt kompagniets næstkommanderende Karsten M., der var med som forbindelsesofficer og støtte. Det er torsdag den 14. september 2006. 

Søndag er holdet tilbage i Kastrup - en hel del oplevelser og en kæmpe pokal rigere.

Selve konkurrencen kører fra fredag eftermiddag til lørdag nat, hvorefter der er parade og præmieoverrækkelse søndag formiddag. 21 hold deltager, herunder hold fra Letland, Estland, Litauen og Danmark.

 

Opgavemarch.

Patruljerne gennemfører en opgavemarch med 14 kontrolposter på tid samt en mørkeskydning. Sjættes hold placerede sig uden at vække anstød som nr. 13, men undervejs blev det bl.a. til en 1. plads (fly- og panserkending), en 2. plads (troppetegn og signaturer), en 4. plads (skriftlig NBC-prøve) og en 7. plads (kortlæsning samt, flora og fauna kendskab).

På mørkeskydningen blev holdet nr. 8. Så man kan godt sige, at de var pænt fremme på banen!


Provinsbyen ​Cesis.

Vi er blevet udsøgt behandlet fra start til slut, og hele arrangementet var glimrende tilrettelagt - med et minimum af ventetid på ruten.

120 kilometer nordøst for hovedstaden Riga, ligger Cesis. Cesis er en historisk provinsby og er byen, hvor konkurrencen blev gennemført. Vi havde fin tid til at opleve både Cesis og Riga.

Vejret var varmt og utroligt smukt om dagen - og bidende koldt om natten.


Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring