Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Foto: (C) Sjætte. /  Patruljeøvelse II 2015.

Patruljeøvelse II - efterårets store øvelse for patruljer fra hele landet.

TRSJ PTRØV II er efterårets store øvelse for hjemmeværnets patruljer. Sjætte fik igen i år via Hærhjemmeværnsdistrikt Københavns Vestegn (HDKVE) opgaven at planlægge, tilrettelægge og gennemføre patruljeøvelse II.

11-10-2015
TRSJ er fagcenter for​​​​ patruljetjenesten i Hjemmeværnet, og har i en årrække gennemført en øvelse for patruljer fra hele landet to gange årligt – i 2015 dog kun i efteråret på grund af driftsstoppet ved SSR.
Sjætte fik igen i år via Hærhjemmeværnsdistrikt Københavns Vestegn (HDKVE) opgaven at planlægge, tilrettelægge og gennemføre patruljeøvelse II 2015 for Totalforsvarsregion Sjælland (TRSJ).
 
Der kunne øvelsesmæssigt opstilles to patruljedelinger, og øvelsen blev gennemført fra torsdag den 24. september til søndag den 27. september 2015.


Foto: (C) Sjætte.

Indledning:
Øvelsens supponerede udgangssituation var, at den suveræne NATO-medlemsstat ”Westland” var blevet invaderet af styrker fra en stat, der ikke var medlem af NATO.  Den sydlige provins ”Bravia” var under modstanderens kontrol. Et hastemøde i NATO aktiverede alliancens § 5 og sammensætningen af en multinational Task Force (MNTF) tog sin begyndelse under ledelse af Danmark. Værnsfælles Forsvarskommando anmodede om støtte fra Hjemmeværnet mhp. at gennemføre opklarings- og overvågnings opgaver. Hærhjemmeværnsdistrikt Københavns Vestegn blev af Totalforsvarsregion Sjælland tildelt opgaven, at indsætte og føre patruljer under TACOM mhp. at gennemføre opklaring og overvågning mod de invaderende væbnede styrker i Bravia forud for MNTF eventuelle indsættelse. 
 
 
 
FASE 1 (Forberedelse/DTG 242000-251900)
Torsdag KL 2030 var de deltagende patruljer og patruljecenteret (PTRC) opstillet af Sjætte samlet i auditoret på Antvorskov Kaserne i Slagelse. Her blev alle budt velkommen af OO og leder af Fagcenter Patrulje ved TRSJ.  Efterfølgende gav KC og OO fra Sjætte briefing om øvelsen og om opgaven, som skulle løses over de næste 3 dage. Derefter begyndte ca. 24 timers forberedelse for patruljerne. 

FASE 2 (Insertion, drop-off og Infiltration/DTG 251901-260500)
Fredag aften blev patruljerne transporteret til det sted, hvorfra de til fods skulle søge uset frem til selve indsatsområdet – en rute på 10 – 15 kilometer.  Hver mand medbragte alt, hvad han og patruljen ville få behov for under de kommende 32 timers indsættelse. Under forskydningen skulle patruljerne undgå at blive erkendt af markeringsstyrken fra fynske HJV-enheder og fra MOTOVDEL ved HDKVE. De skulle også undgå at komme i intern konflikt, selvom terrænet naturligt pressede patruljernes ruter ind mod hinanden. Delingsførere og næstkommanderende ved patruljedelingerne fungerede som mission managerne (MM) i PTRC, og planlægningen havde taget højde for den risiko. Alle patruljerne nåede frem til indsatsområdet uden problemer. 

Foto: (C) Sjætte. /  Briefing og vagtoverdragelse på patruljecenteret​​.

FASE 3 (Overvågning 260500-262000)
Mens patruljerne observerede og meldte om modstanderes trafik på udvalgte vejstrækninger og forberedte at gennemføre et angreb, blev de overvåget og om nødvendigt støttet af PTRC.
 
 
Foto: (C) Sjætte. /  Mission managerne overvåger deres patruljer i felten.

FASE 4 (Baghold 262000-270300)
På grundlag af meldingerne fra patruljerne blev der givet grønt lys for at gennemføre et angreb på kørende kolonner bestående af modstanderens forsynings- / førings køretøjer.  Patruljerne samledes og gennemførte angrebene i delingsramme. 

FASE 5 (Exfiltration og extraction 270301-270700)
Efter angrebene trak patruljerne sig ud af området til fods og forskød ca. 5 kilometer til de forud fastsatte steder, hvor de ville blive afhentet og transporteret tilbage til basen. Under vejs skulle patruljerne igen undgå at blive erkendt af markeringsstyrken fra MOTOVDEL ved HDKVE. Selvom det var meget tæt på flere gange, og selvom en patrulje blev beskudt under passage af en større vej, kom alle patruljerne frem til stedet for afhentning og nåede sikkert tilbage bag egne linjer.
 
 Foto: (C) Sjætte. /  Momentleder overvåger fjendestyrken.
 
FASE 6 (Rapportering 270701-271100)
Straks efter hjemkomsten gav patruljerne en umiddelbar tilbagemelding til MM om indsatsen, kaldet en HOT DEBRIEFING. Derefter udarbejdede patruljerne en skriftlig patruljerapport med detaljerede beskrivelser af den enkelte patruljes indsættelse. 

Afslutning (271200)
Efter patruljerapporten var afleveret, kunne hele styrken trædes af til en velfortjent søndag eftermiddag i det fine sensommervejr.
 
 Foto: (C) Sjætte.


Læs mer​e om Sjætte på hjv.dk her. 

​​​​​​​
 
 

Billedgalleri

Fakta

For at Sjætte kan opfylde sine ambitioner for fremtiden, har vi brug for flere erfarne folk der brænder for patruljetjenesten. Lyder dette interessant, så kontakt os på info@ptrkmp.dk.

Hvis du vil vide mere

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring