Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Vil du være med til at forme de fremtidige infanteriføreruddannelser?

I uge 31 gennemfører Hjemmeværnsskolen pilotkurser for de kommende infanterigruppefører og infanteridelingsfører - og vi har derfor akut behov for deltagere. Infanterikurserne forventes at køre fra 2018 i den endelige udgave.

22-06-2017
På baggrund af et stigende behov for enheder på et højt uddannelsesniveau, der kan støtte Hæren, har Hjemmeværnskommandoen besluttet at genoptage infanteriføreruddannelserne.
Hjemmeværnsskolen har derfor nedsat en hurtigtarbejdende arbejdsgruppe, der i de sidste par måneder har arbejdet med de kommende infanteriføreruddannelser. Arbejdsgruppen har været bemandet af et antal frivillige fra Hjemmeværnets infanterikompagnier samt fastansatte fra Hæren og Hjemmeværnet.
 
Kravet til de opdaterede infanteriføreruddannelser er, at de skal kunne understøtte indsættelse i defensive operationer, herunder kamp fra stilling, postering, objektnærsikring og bevogtning i dybden af forsvarsrummet.
 
De første kurser gennemføres i uge 31 (28. juli – 6. august 2017) i Nymindegab og Oksbøl. Pilotkurserne giver fuldgyldigt Q, og tilmeldingsfrist er d. 23. juli på hjv.dk.
Forudsætninger for at deltage på kurserne er hhv. Gruppeførerkursus (GFK) eller tilsvarende, og Delingsførerkursus (DFK) eller tilsvarende.
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring