Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Stor success på videregående instruktørkursus!

I uge 11 er der blevet diskuteret og arbejdet godt med tingene på det videregående instruktørkursus. I alt har 10 Kursister fra både marinehjemmeværnet og hærhjemmeværnet deltaget.

16-03-2018
Af: Tina S. Madsen, HVS

I undervisningslokalet er humøret og koncentrationen højt. Kursisterne deltager aktivt, og generelt er alle glade for resultatet af pilotkurset videregående instruktør.

Alex Asger Nyborg, kursist fra marinehjemmeværnet, fortæller: "Det er et spændende og godt kursus. Jeg får værktøjer med som jeg kan bruge derhjemme. Det er rigtig godt."
Og flere istemmer "Et godt lærerigt, personlig og fagligt udviklende kursus." 

Også Pia K. Hjort, kursusansvarlig, er glad for de mange positive tilbagemeldinger fra kursisterne: "Mit succeskriterie er mødt når kursisterne fortæller, at de kan anvende det lærte i praksis, og at de synes det er relevant, det de bliver undervist i."


Det videregående instruktørkursus giver en pædagogisk efteruddannelse til instruktøren, så han/hun får en større forståelse for didaktiske og læringsteoretiske emner. Det betyder at instruktøren får flere værktøjer i rygsækken med hjem, når der skal planlægges og gennemføres undervisning. Der bygges videre på det grundlæggende instruktørkursus, som derfor også er en forudsætning for at tage det videregående instruktørkursus.

For interesserede afholdes videregående instruktørkursus igen i uge 36.
Hvis du har spørgsmål til kursus eller indhold, er du velkommen til at kontakte
sagsbehandler Pia K. Hjort på 30 31 60 25.
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring