Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Topbanner

Nyhed

Atter en omskoling til FIK

Lørdagen havde omskoling til FIK på programmet. Uddannelse kræver stort kørekort, men det ændrer ikke ved at vi skal have flest mulige uddannet på køretøjerne. På kurset var der seksten deltagere og fire instruktører.

19-02-2017

Tekst & foto: INFOELM v/HDMVJ

 

Der blev indledt med den teoretiske side på Skive kaserne, hvor efter man trillede mod rullebanen ved Grove. Her blev der hurtigt klargjort til chikane- og slalomkørsel. Der blev gået til den og enkelte tyngede måske speederen lidt vel, men alle kørerne kom igen uden problemer.

Efter frokosten forskød man til øvelsesterrænet i Skive, hvor showet fortsatte. Nu skulle man op og ned i et rimeligt bakket terræn, stigningerne var flere steder på omkring 30 – 35 grader, hvilket fik tilskuerne til at tvivle lidt på stabiliteten i bilerne. Men en FIK kan mere end man umiddelbart tror, når man blot ved hvordan man skal behandle køretøjet.

Her ude i terrænet fik deltagerne også lov at sætte snekæder på hjulene, en lille detalje her er, at man skal have vendt dem ret, ellers skader de dækkene. Og så kom muligheden for at lave opstigningen mod toppen. Selve vejstykket op til toppen er cirka 100 meter, men vejrguderne havde sørget for rigelig fugtighed i jorden og dette gjorde at man fik kæderne fyldt op med leret mudder, og idéen med at kunne bide sig fast i jorden gik helt og fuldstændigt fløjten. 10 meter fra toppen stoppede festen og man trillede roligt baglæns ned igen.


Programmet blev afsluttet på Skive kaserne med rengøring af køretøjer og tilbagemelding på omskolingen.
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring