Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Topbanner

Nyhed

Sidste tur med kort og kompas

Hjemmeværnet støtter felthæren på mange måder, i dette tilfælde blandt andet med orienteringsløb.

16-05-2016
Tekst og foto: Infoelm v/HDMVJ
Hjemmeværnskompagni Holstebro, der er bosiddende hos Jyske Dragon Regiment, har gennem flere år haft et tæt samarbejde med 2 HBU/ESK, og når man er under samme ”tag”, kan man lige så godt få noget konstruktivt ud af samarbejdet.

Starten er gået.
Et af tiltagene, som Holstebro kompagniet står for er, at lære HBU-erne, hvordan man bruger kort og kompas. Det er absolut ikke en af Felthæren stærkeste kompetence, men set i lyset af den relativ korte værnepligtstid, er der naturligt nok mere nødvendige ting at lære.

                
 Rask fremad.                                                                                 Videre til næste post.
Onsdag før Pinsen var dagen for det sidste orienteringsløb for dette hold HBU-er, og planlæggerne fra det lokale kompagni mødte tidligt op for at sætte poster og få de sidste ting kontrolleret. Det var Jørgen, Torben og KC Søren, der som vanligt stod for arrangementet.
3 delinger stillede ved skydebanen om aftenen, hvor starten var henlagt, så delte man op i to-mands hold, kort og kompas blev fordelt til alle og så var det bare ud i fædrelandet. Løbet bestod af seks forskellige ruter, og fugleflugtsafstanden var cirka 5 – 6 kilometer. ”I skal være inde til klokken 22.00.”

Posten klippes.                                                     "Hvor skal vi hen?"

Der blev virkeligt gjort en indsats fra holdene, og enkelte havde fået klippet forkert i deres kort, hvor ved rækkefølgen kom ud af kurs, de vendte selv og fik rettet fejlene. Energien var kolossal og der var ingen, der kunne køre frihjul i denne disciplin.
I mål.


 Pudsigt nok, viste det sig at det udpræget var pigerne som tog initiativerne ude på ruterne og til en vis grad holdt makkeren i gang.
Alle deltagerne udtrykte stor tilfredshed med løbet, da de kom i mål og alle havde deres versioner om hvor og hvordan man havde fundet frem til posten. NK fra Eskadronen var lige ude at få en snak med arrangørerne, hilse på samt sige tak for hjælpen.

                                                                                    Torben, Søren & Jørgen.
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring