Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Topbanner

Nyhed

Politihjemmeværnskompagni Viborg har fået ny chef.

Under årets traditionelle nytårsparole hos Politihjemmeværnskompagni Viborg blev der foretage chefskifte. Den nyudnævnte kompagnichef er politikommissær Peter Søndergård Larsen.

22-01-2023

Tekst & foto: INFOELM v/HDMVJ Midt og Vestjylland

Den afgående kompagnichef kaptajn Henrik Thomassen har efter 8½ år som chef for Politihjemmeværnskompagni Viborg besluttet, at det nu var tid til at overdrage kommandoen af kompagniet til næste generation. Henrik Thomassen blev i 2022 pensioneret fra sin stilling som politikommissær ved politiet i Viborg.

Den tiltrædende kompagnichef Peter Søndergård Larsen er politikommissær ved Viborg Politi og leder af beredskabet. Peter Søndergård Larsen har en god militær baggrund, blandet med start som værnepligt ved Den Kongelige Livgarde og efterfølgende, som sergent ved Militærpolitiet i Aalborg. Blev i 2005 ansat i politiet. Efter gennemgået lederuddannelse blev Peter Søndergård Larsen i 2018 udnævnt til politikommissær.


Flaget var hejst til tops, da nytårsparolen blev afviklet med Politikompagniet opstillet på geled foran Viborg Politigård. Under overdragelsesceremonien overdrog afgående kompagnichef Henrik Thomsen kommandoen til chefen for Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- Vestjylland, oberstløjtnant Peter Dahl.


Efterfølgende overdrog Peter Dahl fanen og kommandoen til Peter Søndergård Larsen, som ved samme lejlighed blev udnævnt til premierløjtnant.


Efter nytårsparaden fortsatte nytårsparolen på politigården. Oberstløjtnant Peter Dahl takkede i sin tale den afgående kompagnichef for sin indsats gennem mere end 8 år og ønskede den tiltrædende held og lykke med den nye funktion og mange udfordringer.


Det er en tradition i Politikompagniet Viborg, at nytårsparolen også er tidspunktet, hvor dygtige og trofaste hjemmeværnssoldater hædres, tildeles årstegn, skydemærker og pokaler, samt udnævnelse af årets hjemmeværnsmand/kvinde finder sted. Noget nyt i år var tildeling af "covid-medaljen" til de hjemmeværnssoldater, som meldte sig til frivillig tjeneste under bekæmpelsen af covid pandemien.


Ud over oberstløjtnanten, afgående og tiltrædende kompagnichefer, holdt politikompagniets kommandobefalingsmand sergent Helle Hammer en takketale til Henrik Thomassen, kompagniet har altid været glade for Henrik som chef og glæder sig over, at han bliver i kompagniet.

Under Henrik Thomassen tale udtrykte han glæde over, at det er lykkedes at fastholde traditionen i POHVK Viborg med, at kompagnichefen er en politimand.


Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring