​​​​​

Mens mange gør dette, pakker vi de sidste ting, strammer de sidste remme på rygsækken og ifører os barét eller felthuer, mens vi skæver ud til de mørke og tunge skyer som kommer rullende ind. Og sikrer os at regntøjet ligger øverst i rygsækken. 

Der er ingen tvivl - Det bliver en våd omgang!

Pickups er aftalt på forhånd, tidsplanen overholdes og snart er vi på vej ud af Maribo. Retningen er nordgående og destinationen er Christiansminde, Jægerspris.

Mørket har lagt sig over parkeringspladsen og det blæser op mens vi står klar og bliver budt velkommen af vores instruktører som deler os op i første og anden gruppe. Tredje gruppe er fiktiv.

Våben og feltrationer udleveres og magasiner oplades. Jeg sender en kærlig tanke til dem derhjemme, mens jeg spænder min TYR ordentlig og anlægger felthue. Hjelmen skal tidsnok komme i brug.

Jeg kaster pikpak på ryggen, tager mit gevær og slutter mig til strømmen af soldater som bevæger sig mod Ræve Bakke og vores planlagte BSO. De næste 36 timer vil vi skiftes til at være Gevær 1, NK Gruppe eller slet og ret – Bravo!

I mørket får vi anvist vores tredjedel af den magiske cirkel som udgør belægningsområdet.
Overalt omkring mig gløder røde pandelamper mens folk slår deres teltflager op.

Træt efter en lang dag og en lang køretur kravler jeg i posen og håber på lidt søvn inden det går løs næste dag. Jeg er, muligvis for første gang, sluppet for at være en del af brandvagten denne nat. 

Hvor heldig har man lov at være? 

Selvfølgelig vågner jeg natten igennem! Så da jeg bliver vækket af den sidste brandvagt klokken 0600 føler jeg mig ikke specielt veloplagt. Men skovbunden er tør og regnen er udeblevet, så det er alligevel med et grin at vi mødes i koge/ryge området for at indtage vores morgenkomplet.

Efter en hurtig genopfriskning af grundprincipperne for BSO stiller vi os klar til at modtage fempunktsbefaling for weekenden. Jeg rækker hånden op da vi bliver spurgt om nogen mangler notesbøger. En ekstra til samlingen kan jo ikke skade.

De næste timer går med at udbedre BSO, anlægge nærsikring og nærforsvar. Min teltflage bliver også udbedret i dagslyset så den giver bedre plads til pikpak.

Et par beskeder og billeder bliver udvekslet med hjemmet inden telefonen bliver pakket vandtæt igen.  

Så er vi klar til undervisning og genopfriskning af formationer, genordning, sikret passage og meget mere. Der bliver terpet KANÆFOSKI, VAMUK, FADSUM og utallige andre huskeord.

Mørket er igen faldet på da vi gør klar til at gå ud i terrænet og øve formationer. Regnen har silet det meste af dagen, og vinden river og flår i alt og alle. Men som de fleste soldater er bekendt med så er det at være gennemblødt ikke lig med at være gennemkold. Vi arbejder os varme! 

Vi er blevet udstyret med knæklys på ryg eller bagerst på hjelmen så instruktørerne kan se til at vi holder formationer og afstande – HOLD LINJEN og HUSK AFSTAND er de mest brugte udtryk i løbet af weekenden. Selvom MÅ DER RYGES?, også er med i top fem. I løbet af aftenen traver vi terrænet tyndt indtil instruktørerne er tilfredse. 

Vi øver kamp fra stilling, møde med fjenden og har generelt fokus på Gevær 1 rollen. Vi skifter hele tiden Bravo så vi alle løbende indtager rollen.

En skarp læringskurve blandet med hård fysisk udfoldelse får efterhånden timerne og oplevelserne til glide sammen og det bliver svært at skelne det ene fra andet når man ser tilbage på weekenden.

Sammenhold og kammeratskab

Men hvad der står knivskarpt, er som altid én ting: Sammenhold og kammeratskab. Fuldstændig fremmede mennesker som alle er under pres, både fysisk og psykisk men som alligevel drager omsorg for hinanden i gruppen. Som sørger for at alle er med og at ingen bliver overhørt.

Jeg var så heldig at være afsted med stærke, udholdende og ikke mindst humoristiske soldater som tog udfordringerne med et smil og et grin.

Da kurset var overstået, var endnu tre mand klar til at påtage sig rollen som korporal i HVE 233. Og endnu flere var klar til at tage ud i deres respektive underafdelinger og gøre sig nyttige som bravo for deres egne gruppeførere.

Solen skinnede nærmest symbolsk, efter en lang våd weekend i Jægerspris da vi stod klar til at blive aftrådt. Brugte, udkørte og beskidte.

Men uden tvivl et par cm højere end da vi kom!

Bo Bjørnulf Lund Vilbrand

GF/BEVGRP2, HVE 233 Lolland Falster