Ud af mørket ankommer de frivillige soldater, en efter en, fra alle dele af Lolland og Falster, for at nå pickup. På slaget 3 kører to sorte Mercedes Vito ud fra gården og sætter kursen mod Flyvestation Karup. Turen går gennem Næstved, Slagelse og videre over Storebæltsbroen.
Som kører på sådan en tur, får man god tid til at tænke over tingene når radioen spillet dæmpet og ikke helt formår at overdøve de dæmpede snorkelyde fra ens kammerater og kollegaer.
Hvad får mennesker til at stå op midt om natten, forlade deres kære og drage ud i natten? Tanken om at gå 20 kilometer march i 25 graders varme lyder i sig selv ikke særlig tillokkende. Så hvad ligger der bag den enorme tilslutning som den første Flyver March har fået? Hvad får 900 soldater - frivillige og ansatte til at stille op og gå turen?
Mens solen står op over midtjyske motorvej, grubler jeg over netop dette og kommer frem til min egen konklusion:
At man ikke lade være! Ganske enkelt. At være frivillig i hjemmeværnet, om man er flyver, marine, eller i hærhjemmeværnet handler grundlæggende om ilden der brænder inde i os alle.
En vilje og et drive til at gøre en forskel. At støtte forsvaret, hjælpe i lokalsamfundet og værne Danmark.
Og når man så får muligheden for at møde med og gå march med ligesindede så er det meget svært at sige nej. Det er ikke uden stolthed at man stiller op på geled med 900 soldater fra alle dele af forsvaret og får de sidste praktiske oplysninger inden man bliver sendt afsted, godt bakket op af Prinsens musikkorps.
Og hvilken march! 20 kilometer rundt på Flyvestation Karups enorme og meget forskelligartede område. Sand, beton, asfalt, græs og sten blev betrådt af 900 par støvler og enkelte poter.
Lasse B. Gustafson havde selvfølgelig trukket det helt tunge skyts frem til os på ruten. Bedst som solen brændte for hårdt, turen var for lang eller fødderne for ømme skød en EH101 Helikopter lige ind over trætoppene og bankede humøret i top. Synet af et C130 Hercules og kronprinsens eget T-17 var ikke mindre imponerende. De hyppige overflyvninger af Fennec helikopterne var også en fryd for øjet ligesom de ekstremt lave overflyvninger af F16 fighting falcon gav både hjertebanken og fornyet energi.
Men selv uden disse fantastiske opvisninger fra Helicopter Wing Karup og Fighter Wing Skrydstrup ville marchen have været en kæmpe succes. Sammenholdet med kollegaerne, opbakningen når turen er hård og det specielle sammenhold man opnår når man uden for sin comfort zone i fælleskab er noget helt specielt. Og det er formodentlig også en af grundende til at vi bliver ved med at stille op til march igen og igen.
Hjemmeværnets motto lyder: Vi stiller op! Og det må man sige at vi endnu en gang har bevist.
Eskadrille 233 stiller ihvertfald med et hold igen til Flyver March 2022 og i kan være sikre på at undertegnede er med når marchen sættes i gang.
Bo Bjørnulf Lund Vilbrand
NK/BEVGRP2, HVE 233 Lolland Falster
