Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

SURVEX 2717

Radio Fyn har et programpunkt, der hedder "Deer skeer aller ei ski". Flotillen var på SURVEX 16-18/6 17. Her er en beretning om en SURVEX uden rigtige udkald.

18-06-2017

Flotillen skulle af sted på survex med en blandet besætning, der også indebar fire, der skulle have deres sidste grunduddannelse LPU4. Dette indebærer i følge uddannelsesplanen forskllige ting, hvorfor der tre uger fcør var indsendt en plan til MHV. Desværre hang denne i indbakken en uge inden den blev sendt til en sagsbahandler. Desværre nåede planen ikke frem til JOC, hvorfor SURVEX startede med at overbevise VOFO om at vi skulle følge planen. Dette lykekedes til sidst.

Planen indebar, at fredag aften skulle indeholde geværtræning med løst samt ruller. Havguderne ville også have et ord at skulle have sagt, så det blev til 16 m/s i middelvinden fra NV og 20 i stødene. Nord for Fyn er det da noget, så træningen blev kun til geværtræning indendørs. Vi fik en opgave med at se på en større bulk-carrier, der pænt umotiveret havde ankret op. Det indebar 3 sm med de 2-3 meter høje søer på tværs og så opførte Gemini sig ikke så pænt. Ikke fordi den var et stille ogroligt barn med søerne in ret for; men det her var bare værre. Det at ofre til havguderne er så også en del af at kunne fare til søs. Det er god træning at kende sine grænser.

Vi ankom sent til Fredericia Gammelhavn og kunne endeligt tørne ind kl. 1 efter en hel arbejdsdag og efterfølgende 6 timers tærsk til søs. Der har ro på.

Lørdag morgen var der undtagelsesvist lidt senere morgenskafning for at vi kunne få genladt batterierne. Formiddagen blev brugt til at gøre damperen ren, få trænet med gummibåd og få trænet med løst, så vi kunne være skarpe inden det skulle i. Vejret var blevet fantastisk - og forblev sådan resten af weekenden - men der var ikke een dråbe sololie ombord !

Det var planen at vi ville til Årøsund for at spise frokost; men der manglede 6 meter kaj, så det blev for anker syd for byen. Her så vi så lige to delfiner i leg. Det plejer ellers at være marsvineområde.

Efter frokosten blev der hold briefing om skydning med skarpt på Halk Skydeområde, som lå umiddelbart syd for. Imidlertid blev vi ringet op fra Skrydstrup og vi ikke liige kunne hjælpe dem med noget træning. Nu er flyvetiden fra Skrydstrup pænt kort, så vi afbrød briefingen og fik gjort HELO-klar. Der var ikke tid til at tage gummibåden op, så vi sendte to man ud i den. Undervejs tilbæd HELO515, at vi kunne få nogen op. Det blev så til tre, der fik en god tur.

Efter endt øvelse forlagde vi ind i skydeområdet og oprettede en midlertidig skydebane. Her fik alle en tur igennem alle repetitionsskydninger, så alle nye og gamle er skarpe igen. Det tog pænt lang tid, så vi begyndte først 17.30 forlægningen mod Sønderborg. Vi kunne på MaxSea se, at vore ETA ville være 19.04 ved den nye bro (med 10 knob) så vi kunne godt regne ud, at vi ikke nåede den gamle bros åbningstid kl. 19. Det blev derfor til endnu et ankerophold. Denne gang ud for Sønderborg lufthavn, hvor vi nød Pouls bøffer og æblekage. Ligeledes blev det en smuk og stille tur til broåbningen kl. 20. I Sønbderborg kunne vi ikke få plads på bysiden; men måtte klemme os ind på den del af Sønderborg MHV´s plads, der ikke var taget af gæstesejlere.

Søndag morgen afgik vi tidligt og afholdt ruller syd for Als. I Lillebælt trak vi skydetønden efter os og fik afviklet mere skydning. I det sydfynske øhav blev der yderligere trænet i gummibådssejlads inden vi lå for anker ved Valdemars Slot ffor frokost.

På vejen hjem blev damperen gjort ordentligt rent igen.

Således en beretning fra en patrulje for Søværnet, hvor der skete "aller ei ski".

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring