Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

NATLIG SEJLTUR MED POLITIET

Torsdag aften anmodede Fyns Politi om assistance til at komme til Ærø for afhentning af en person

07-06-2019

Netop færdig med opklaring til daglig orden efter rutineøvelse fik besætning 2 et opkald fra FH, chefen for FLT 244, Casper Didriksen, om vi kunne tage en tur til Ærøskøbing med to politibetjente. To besætningsmedlemmer var allerede taget hjem, men en hurtig gennemgang af resten af besætningen viste at vi stadig var operativ. Vi sagde selvfølgelig ja til at hjælpe politiet.

Ærøs lokale politi havde bedt om afhentning af en person.

Derefter gik det hurtigt. Vi gjorde hurtigt klar til afsejling igen og kort efter ankom de to betjente. Så gik det mod Ærøskøbing.

På Ærøskøbing havn ventede de lokale betjente med personen, der skulle til Fyn. En hurtig overlevering betød et ophold på 15-20 min. I Ærøskøbing, så gik det mod Svendborg igen.

Ankommen til Svendborg kl. ca. 02.15 fik vi hurtigt klaret op til daglig orden igen og kunne forlade LUNA og køre hjem i seng.

Hele operationen forløb i god ro og orden.                 JL


Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring