..... og gik fra Kasernen igennem byen til Bananen/Mindelunden - fin tur, selvom det stadig regnede lidt 😕
Patrick havde kommandoen over os hele vejen (gjorde han fint)
Inde foran mindestenen holdt KC en lille tale, her gengivet:
Vi må aldrig glemme, hvad frihed er værd, og betydningen af frihed.
I dag den 4. maj markerer vi 76 året for Danmarks Befrielse.
Jeg citerer meddelelsen, som kom i radioen d. 4. maj. Ca. kl. 2036:
“I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig. Her er London. Vi gentager: Montgomery har i dette øjeblik meddelt, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og Danmark har overgivet sig."
Om aftenen den 4. maj 1945 kunne den danske befolkning hører radiospeaker Johannes Sørensen via BBC's dansksprogede nyhedsudsendelse, at han kunne meddele den danske befolkning, at de tyske tropper i Danmark havde overgivet sig. Fem års tysk besættelse var slut. Folk strømmede ud på gaderne og fejrede befrielsen, rev mørklægningsgardinerne ned og tændte lys i vinduerne, selvom overgivelsen egentlig først trådte i kraft den 5. maj klokken 8 om morgenen.
BBC udsendte gennem det meste af besættelsestiden illegale dansksprogede nyheder. Mod slutningen af krigen blev nyhederne i stigende grad del af den danske modstandskamp. Udsendelserne blev blandt andet afsluttet med forskellige telegrammer, udformet i kodesprog. Der blev her givet informationer til danske modstandsfolk om placering for nedkastning af f.eks. engelske våben.
I befrielsesdagene efter 4. maj, tiltrådte en ny regering, der havde medlemmer fra både 'politikere', og fra modstandsbevægelsen, som et udtryk for et kompromis mellem parterne. I løbet af foråret og sommeren 1945, kunne politi og militær gradvist overtage de opgaver, modstandsbevægelsen havde løst siden befrielsen, den 4. maj.
Efter befrielsen krævede modstandsbevægelsen en ny kurs på det sikkerheds-, udenrigs- og forsvarspolitiske område. De centrale krav var, at Danmark skulle opgive den traditionelle neutralitetspolitik, og at modstandsbevægelsen skulle omdannes til et hjemmeværn, som skulle være en del af det danske forsvar.
Fra politisk side stod man længe tøvende i den usikre situation, hvor øst-vest-konflikten med stigende styrke trængte sig på.
Kravet om, at modstandsbevægelsen skulle omdannes til et hjemmeværn, mødte ikke politisk velvilje. Tværtimod var der politiske kræfter, der ønskede at få bevægelsen afvæbnet og nedlagt.
Modstandsbevægelsen nød dog en voldsom popularitet i hele Danmarks befolkning. Resultatet blev et kompromis, hvor det blev tilladt at oprette frivillige, private hjemmeværnsforeninger under Krigsministeriets kontrol og med beskeden støtte herfra.
Fra 1945 og frem, blev der oprettet en række hjemmeværnsforeninger, der hurtigt nåede op på over 50.000 medlemmer. Tilslutningen var et synligt udtryk for en ny holdning til forsvarsspørgsmålet blandt de fleste danskerne.
Hjemmeværnet blev officielt oprettet den 1. april 1949.
Med disse afsluttende ord vil jeg hermed, lægge en krans.
Efter ceremonien havde Virksomhedshjemmeværnsfolkene indbudt os til at tage med over til deres lokaler på "Mellem Broerne" til en kop kaffe og se stedet, hvilket vi takkede ja til.
