Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Øvelse i "De 4 B'er" - Belysning, Bevoksning, Baggrund og Bevægelse. Foto: K.H.Ophus

Skydebane plus!

Observationstjeneste, natkampudstyr, o-løb i mørke, 4B’er, besøg, udnævnelse – og skydning.

13-06-2021

Af: K.H.Ophus

Lørdag havde kompagniet skydebanedag på Sjælsø Skydebane. Den var i den grad b​​​​levet opgraderet, så det blev en egentlig feltdag (døgn). Så frem for at have en dag med skydning, havde folkene nu et helt døgn i terrænet, til træning af en række andre temaer.

Opgraderingen betød også at delingerne forskød fra Svanemøllen Kaserne allerede fredag aften, og dermed havde god tid i Høvelte øvelsesterræn. Delingsførerne i de 3 infanteridelinger stod selv for planlægning og gennemførelse af uddannelse og delingerne arbejdede selvstændigt i terrænet.

Fredag aften/nat brugte nogle til at træne anvendelse af observationstjeneste, natkampudstyr og orienteringsløb i mørke og lørdagen blev brugt på angreb og øvelse i de 4 B'er. Alt dette var ud over selve skydningerne.

 

2 skydebaner

Med 3 delinger kan der normalt godt opstå nogen ventetid på skydebanen. Lørdagen kørte på skinner, da antallet af folk med kompetencerne i orden ift. skydebaner, muliggjorde, at vi for første gang i kompagniets historie, havde mulighed for at arbejde på 2 baner samtidig.

På de ene skydebane fik folkene indskudt deres våben, mens der blev arbejdet med lidt mere interessant skydninger, inkl. Introduktion til udvidet​​ skydeteknik på den anden bane.

Det var i den grad et både lærerigt og produktivt døgn i Høvelte øvelsesterræn/Sjælsø skydebane. Det var en veltilfreds kompagnichef, KN Troels Graff, der tog imod distriktschef, oberstløjtnant Christian Bach Byrholt, der kom besøg med en udnævnelse af DF2, Hannberg til løjtnant.

Søndag står den på afslapning – vi ses mandag i kompagniet.




Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring