Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Fanen føres ind af Hans Broen

Flot deltagelse i årets nytårsparole ved politikompagni Vendsyssel

Humøret var højt blandt årets deltagere, der nød de gule ærter, de rosende ord om indsættelser, uddannelse samt en flot indsats af hundeførerne.

17-01-2019

Tekst og foto: Ulla Sølvsten

De sidste nyheder bliver drøftet inden nytårsparolen går i gang


Godt 40 var tilmeldt til arrangementet på Vandstedgård. Som traditionen forskriver det – blev der serveret suppe med kødboller og gule ærter med tilhørende flæsk og medister.

"Med stor tak til alle i kompagniet for 2018, vil jeg ønske jer et rigtigt godt nytår og tusind tak for den store indsats, der blev ydet i året der gik – Man kan kun være stolt som kompagnichef, når man har et så engageret kompagni, der løser alle opgaver med stor iver og på en professionel måde, så roserne og taknemmeligheden maser sig på".

 Næstkommanderende Henrik Rafn læser kompagnichefens nytårstale op

​Henrik Rafn fortsatte med at læse op af chefens tale: "Året har igen været præget af mange indsatser både planlagte og uvarslet. Vi har formået t løse dem alle. Det er flot og det er kun jer, jeg kan takke for dette. De uvarslet indsatser falder mærkeligt nok næsten altid på de mest utaknemmelige tidspunkter – enten lig før man skal i seng eller man har trukket dynen op til næsen. Og ikke nok med det, så er det også i weekenderne".

Herefter takkede Henrik Rafn med følgende: " 2018 har været præget af uddannelse og politimæssige opgaver. Det er jo netop grundlaget for vores kompagni. I har i alt ydet 8.974,5 timer i 2018 fordelt på følgende: Politimæssige opgaver 2321 timer, Uddannelse 4.191 timer, Møder 1.032,50 timer og Informationstjeneste 165 timer.

Morten modtager sit 20 års tegn

Der var også uddeling af tegn. Morten K fik udleveret sit 20 års tegn og Mogens skulle have haft sit 25 års tegn.

Henrik Rafn sluttede sin tale af med at sige: "Det er svært ikke at trække nogen frem i aften for en særlig god indsats. Jeg vil dog nævne Træholt og Broen for deres indsats med vores kompagnilokalerne, garagemester og støtte med forplejning. Også en særlig tak til både Arne og Gert for deres indsats. 

Efterfølgende var der også mange rosende ord til hundeførerne fra Ole R.W. Larsen, der fortalte:" Hundeførerne i kompagniet har også ydet en utrolig god indsats i 2018. To hunde gennemførte prøve 2 og 1 hund på 12 år gennemførte prøve 1. Og de er også efterspurgte. Da hundeførerne i Esbjerg skulle op til en prøve, bad de vores folk om at støtte med deres hunde i en skarp indsættelse på Esbjerg Havn".


Menuen bestod af gule ærter og suppe

Efterfølgende var der hyggesnak på kryds og tværs mellem alle de fremmødte.

 

 

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring