Der blev givet en befaling for øvelsen, og situationen var således; Der var forhøjet beredskab på grund af vejret. Der er forøget vandstand i åerne i det sønderjyske, og flere steder er vandet gået over deres breder og har oversvømmet større områder. HD Syd- og Sønderjylland har bedt om assistance til evt. evakuering af beboer i del af det sønderjyske område.

Opgave: STHVK FYN skal forskyde flest mulige personer til HD Syd-  og Sønderjylland på Søgård.

Personellet mødte kl. 0800 til en kop kaffe og et rundstykke, og så blev bilerne stillet op i tre dråber.

Befalingen blev læst op, herunder hvor stærkt de måtte køre og hvor tæt samt samlepunkter, og kort samt signalordre blev udleveret. På disse kort var der 10 trafikkontrolpunkter (TCP punkter), hvor der skulle meldes til kolonneføreren, så han hele tiden vidste, hvor på ruten dråben var.

Der var lagt en fin og køn rute af den gamle hovedvej A1, og på Jylland siden kørte vi af Fynsvej til Kolding, ind gennem byen, og videre ad den gamle hovedvej 10 til Søgård.

Kvart over 12 ankom vi som den sidste dråbe til Søgårdlejren, hvor der blev uddelt en madpakke til hver i et af værkstederne, og nu vi var her, fik vi en rundvisning i værkstederne.

Den gamle kaserne.
Det var herfra 4 bataljon af 6 regiment tog ud for at møde tyskerne den 9. APR 1940 på deres cykler, og med deres bedste våben - et rekylgevær.

Vi var ikke i den røde indkvarterings bygning, men vi kom ind og så stueetagen i hovedbygningen med de fine gamle stuer.

Herover er Niels Simonsen i samtale med VMEK (jeg har ikke hans navn), som fortalte om stedet. Bygningen bag ved dem er den hvor ledelsen af grænsekontrollen holder til. 

På dette tidspunkt var der sendt en bil retur med Kaj og Henning til HDFYN, de skulle sørge for forplejning når øvelsen var slut.

Lidt i tre blev der givet befaling for hjemkørsel til dråbelederne, og Kl. 1508 kørte den sidste dråbe hjemad. Denne gang gik ruten ad motorvejen hele vejen hjem til HDFYN, med 6 TCP punkter, hvorfra der skulle meldes. Det gik fint hjemad, men det er lidt svært at få kort og landskabet til at følges ad, da en hel del af strækningen er ens. Vi var hjemme som den sidste dråbe kl. 1718.

Inden nogen kunne gå til bords, skulle kørerne med hjælpere tanke bilerne og vaske dem, så de er klar til at låne ud igen.

Dette var ikke altid tilfældet. Da en af kørerne modtog et køretøj, var det ikke rengjort, det var fuld af sand. Han ville ikke stå inde for dette, så KC blev tilkaldt, og billeder blev taget som dokumentation, og helt ærligt det kan de heller ikke være bekendt.

Sådan ser det ud, når de ikke har deres mor med!

En god øvelse, hvor flere ting skal gå op i en højre enhed, for at det lykkes, det er jo nemmere når alle vil yde medet godt humør.

Steen Riber Schultz, historiker​