Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​GF​ Michael Nielsen afgiver befaling

Anderledes taktisk træning

Taktisk træner i FHV var fra ledelsens side planlagt lidt anderledes, idet fokus i år var at ”træne eskadrillerne (HVE) med tilknytning til Flyvestation Karup med fokus på Flyverhjemmeværnet (FHV) og HVE plankompleks” inklusiv læring via undervisning.

05-03-2018
Af ledende Informationsofficer Elise Christensen

I et interview med Jan Kaj Larsen fra Flyverhjemmeværnet fortæller han, at der fredag aften mødte en flok forventningsfulde hjemmeværnssoldater ind på Flyvestation Karup, hvor aftenens udfordringer stod i teoriens tegn. Soldaterne kom både fra lokalområdet samt helt fra Sjælland.

Det hele startede med, at Flyverhjemmeværnets kommende plankompleks blev gennemgået. Der blev blandt andet fortalt om, hvordan FHV forventer, at man opretter kommandostation og forsyningspunkt mv. Ligeledes fik personellet indblik i de forventede kommandoforhold.

Efter nogle timers teori blev folk sendt til ro, så de kunne være friske og udhvilede til specifik undervisning samtidig med papirøvelsen, som skulle starte op lørdag morgen.

Mens personel fra hjemmeværnseskadrillerne 225 og 230 oprettede kommandostation lørdag morgen, blev der sideløbende undervist i signaltjeneste, befalingsudgivelse og kommandobefalingsmandstjeneste.  

Efter undervisningen startede papirøvelsen, og kommandostationen blev overdraget til nye folk. Nu skulle læringen omsættes fra teori til praktik. Blandt andet skulle signalfolkene udarbejde en signalplan.

Den sammensatte enhed havde fået til opgave at indsætte 10 mand til bevogtning af et objekt. Diverse indspil blev behandlet og alarmeringsplaner blev afprøvet. Personellet fandt ud af, at brugen af uddannelsesdatabasen ikke virker optimalt ved indsættelse af sammensatte enheder, idet man ikke kan trække data ud på personel fra andre enheder, men trods denne problematik kunne man erfare, at der er en del personel, der blandt andet mangler q for deres førstehjælp.

Papirøvelsen kørte videre indtil søndag middag, hvor der var afslutning og evaluering.

Jan Kaj Larsen kunne konstatere, at det havde været en lærerig weekend, så fremadrettet er der noget både Flyverhjemmeværnets faste stab og eskadrillerne kan gå hjem og arbejde videre med.

Om søndagen blev 3 af deltagerne spurgt om, hvordan de havde oplevet weekenden:

Anne Mette Brokholm, som er signalbefalingsmand i eskadrille 277 udtalte, at det var godt at få signaltjenesten opdateret, og hun synes, det havde været lærerigt.

Pernille J. Pedersen, som er kommandobefalingsmand i eskadrille 275 udtalte, at hun synes, det var godt at få afprøvet hendes funktion og få vedligeholdt sine arbejdsopgaver. Ligeledes udtalte hun, at det er godt at prøve at samarbejde med andre enheder, idet man på den måde kan sparre med hinanden og give hinanden ideer til løsning af forskellige opgaver. Hun synes også, at det var godt at se, at Flyverhjemmeværnets chef Oberst Per Larsen kom på visit.

Michael Nielsen, som er gruppefører i eskadrille 275 udtalte, at det har været fint med genopfriskning, men at det ikke var den større læring for ham, idet han lige havde været på kurset.

Fakta

Flyverhjemmeværnet afholder årligt en taktisk træner, hvor personel bliver trænet i deres forskellige funktioner.
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring