Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Knap soldater 30 fra det fynske  hjemmeværns reserve oplevede på to hæsblæsende dage, der førte dem tilbage i den aktive struktur.

Fra reserve til aktiv på to dage

Våbenbetjening, kontrolskydning, gruppeskydning, førstehjælp, signaltjeneste, uddannelse på signalpistol, konflikthåndtering, praktisk magtanvendelse og patrulje i by med brug af FX våben.

26-09-2016
Preben Petersen, HDFYN
Det var, hvad knap 30 fra det fynske  hjemmeværns reserve oplevede på to hæsblæsende dage, der førte dem tilbage i den aktive struktur.
 - Selv om vi er landets største hjemmeværnsdistrikt og har en god tilgang af nye, er det vigtigt også at få aktiveret flest mulige fra reserven med deres gode solide hjemmeværnserfaring til at være med til at løse de stadigt flere opgaver, når Fyn - og forsvaret og politiet i resten af landet og internationalt - har brug for hjælp, siger en tilfreds distriktschef, oberstløjtnant Kent Mikkelsen, efter de to dage.
Dennis havde en god dag på skydebanen, selvom han oprindeligt er uddannet på gevær M/53/17 og aldrig "nåede" gevær M/ 75.

 - Jeg er med, fordi jeg ikke har været aktiv i en del år, så jeg synes, at "jeg skylder", siger Dennis Schmidt fra Hjemmeværnspolitikompagni Svendborg, der har været med i Hjemmeværnet i mere end 40 år.
 - Min far var modstandsmand og fortsatte i Hjemmeværnet, min første arbejdsgiver var med, og så skulle min bror og jeg selvfølgelig også have en god fritidsinteresse, griner Dennis, der også har været formand for Hjemmeværnets distriktsudvalg siden 90-erne.

Da Christinas gruppe skulle forsøge at komme ind bag en afspærring, gav hun den som glad Pippi Langstrømpe med sjippetov.
- En gang soldat, altid soldat, siger Christina Olesen fra Stabshjemmeværnskompagni Fyn.
Hun kom med i Hjemmeværnet for 24 år siden - som 17-årig og har også været officersaspirant på Hærens Sergentskole. Efter en periode i København, et travlt arbejdsliv og et sygdomsforløb er dette hendes tredje mønstring.
 - Her er gode og engagerede undervisere, der også er gode til at tage hensyn til den enkeltes fysiske formåen, siger hun.
 - Og så møder man mennesker, som man har lyst til at møde igen. Vi er nogle stykker, der skriver sammen i løbet af året, og vi har allerede aftalt mødes til mønstring igen til næste år.
 
 
 
 
 
 
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring