Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Nordsjællands Politi møder Politihjemmeværnet om cykelprøver

7 repræsentanter fra Nordsjællands Politi mødte Politihjemmeværns Kompagni Hillerød-Helsingørs i lokalerne på Høvelte kasserne den 8. oktober.

14-10-2014

​Emnet var temaeftermiddag om Hjemmeværnets støtte til politiet ved skolernes cyklist prøver. Samarbejdet mellem politi og politihjemmeværnets seniorer startede i 2007 da Hillerød politi forespurgte om det Politihjemmeværnet kunne yde støtte som kontrollanter ved afholdelse af cyklistprøver. Årsagen var at skolerne og politiet ikke i nødvendigt omfang rådede over ressourcer til at afholde prøverne.

Politikompagniet tog bolden op og tilbød vores seniorer denne opgave. Samarbejdet har med årene udviklet sig meget, at det nu dækker hele politikredsen. Men det er en omfattende opgave som kræver mange ressourcer.

Kompagnichef Ole Barkholt Bød de 36 deltagere velkomme til mødet.
Derefter overtog Poul Erik Lehmann Thomsen, Specialkonsulent Partnerskab og Forebyggelse fra Nordsjællands politi.
 
Poul Erik præsenterede sine kollegaer og takkede hjemmeværnsfolkene for den flotte støtte og det store fremmøde ved arrangementet. Han gennemgik blandt andet kontrolskemaer og færdselsloven for cyklister. Det gav alle deltagere anledning til at spørge ind til især færdselsloven. Det er jo vigtigt at kontrollen er ensartet i hele kredsen.
Poul Erik Lehmann Thomsen oplyste at han skal til Ålborg og fortælle om det unikke samarbejde der her er etableret. Der er ikke er andre politikredse, som benytter sig af denne ressource.
 
Distriktschef Major Erik Thomsen roste det store arbejde som de frivillige lægger i prøverne. Det er en opgave der er vokset gennem årene. Det er en god oplevelse at se engagementet, som vores frivillige viser ved opgavens løsningen. Erik Thomsen udtalte håbet om at flere af vores folk med tiden vil forstå vigtigheden af denne opgave, som betyder meget i vores lokalsamfund.
 
Efter indlæggene var der socialt samvær med kaffe og kage, hvor alle benyttede sig af chancen til at stille yderligere spørgsmål eller drøfte særlige problemstillinger.
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring