Topbanner

Nyhed

Fem torsdage i træk med høj aktivitet i Hjemmeværnskompagni Aabenraa.

beredskabsorganisation, Hjemmeværnskompagni Aabenraa

02-12-2016
Når der går langt imellem indsættelserne, kan det komme til stilstand og en vis form for ”lullen i

søvn” i en beredskabsorganisation.

Det har vi erkendt i kompagniet og konstateret, at et højt aktivitetsniveau er sjovere og mere

givtigt, når man er mange sammen.

Fem torsdage i træk har vi nu kørt efter sammen skabelon, og vi er IKKE trætte.

Appel

Kort velkomst/information

Eksercits

Aftenens emner

Socialisering

Afslutningsappel

Alle kompagniets kapaciteter har været på banen. Ansøgerne, kommandodelingen (primært signal

gruppen), 1. og 2. bevogtningsdeling og opklaringspatruljen.

Fælles opstart giver et stort islæt af soldat. Ikke gå til soldat, men være hjemmeværnssoldat,

sammen med mange andre i Hjemmeværnskompagni Aabenraa.

Det er en ubeskrivelig fed oplevelse at stå foran 42 af mine egne soldater og råbe: ”Godaften

Hjemmeværnskompagni Aabenraa” og svaret lyder prompte: ”Godaften hr. kaptajn”.

Denne torsdag havde vi KLAR TIL KAMP og formationer. Enkeltkolonne, delings lille T og spredt

orden var aftens emner.

Aftenen blev afsluttet med en kort snak over en bolle og en kop kaffe. Her lyder parolen: ”Tag en

snak med dem, du ikke er sammen med til dagligt”.

De kommende to torsdage byder på kampeksercits i bl.a. bykamp. Er din interesse vagt, så mød op

i Søgårdlejren på torsdag kl. 19:00 eller kontakt kompagniets rekrutteringsansvarlige på HVKAAB-

ROF@HJV.DK. Vi kan sikkert også bruge dig.

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg - Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224