Det er en helt særlig atmosfære der er,
når Politihjemmeværnskompagni Roskilde ruller karavenen ud og stiller op til en
kæmpe opgave med at stå for trafikreguleringen ved Roskilde Festival.
Det er en helt særlig atmosfære der er,
når Politihjemmeværnskompagni Roskilde ruller karavenen ud og stiller op til en
kæmpe opgave med at stå for trafikreguleringen ved Roskilde Festival.
Tropperne styres fra Kommandostationen,
KSN, på en gård knyttet til teknisk skole tæt op ad festivalområdet og der er i
en af længerne etableret køkkenafdeling til at holde styr på de mere end 100
portioner af mad, der skal udleveres. I gården er der stillet pavilloner op,
som tjener både som beredskabsområde og forplejningsområde til vagtholdene.
Det er en uge med fuld fart på hvor
særligt weekenderne i begge ender af festivallen tegner sig for
spidsbelastningerne og hvor der er brug for ekstra ressourcer ud over hvad et
kompagni typisk selv kan præstere. I Hjemmeværnskompagni Ballerup er vi glade
for at kunne hjælpe med en samfundsvigtig opgave. Og der kunne sagtens bruges
flere hjemmeværnsfolk til at støtte op om opgaven – særligt under
spidsbelastningerne.
KSN er bemandet 24/7 og der er ligeledes
vagtmandskab hele døgnet alle dage. Hver dag opereres der med 3 vagthold
og tre stabshold og der er vagter fra opsætning 29 juni til nedtagning 8. juli.
KSN opererer både med en vagthavende
officer og en taktisk leder. Vagthavende officer har ansvaret for at holde styr
på ressourcesituationen og disponere ud fra de oplysninger der tilgår om
forhold på festivallen. Den taktiske leder skal hele tiden danne sig et
overblik over trafiksituationen om behovene for indsættelser i det omfang
ressourcerne tillader det.
Svært
at forudsige trafiksituationen
Selvom der fra første dag er lavet en
manøvreplan for indsættelser med 10 forudsete poster og 2-mands vagthold, som
kan indsættes på de forskellig poster, er det rigtig svært at forudsige hvor
stort behovet bliver for at bemande posterne. Det ene øjeblik kan alt virke
roligt med helt normal trafikafvikling. Det næste øjeblik kan tilstrømningen af
biler være så stor, at køen ved lyskrydsene og chikanerne ikke kan afvikles
uden hjælp. For at vurdere situationen er der hele tiden kørende patruljer på
vejene til at overvåge trafikken.
Op ad formiddagen sendes der som
hovedregel et vagthold op til den første post for at observere og for at være
klar til at indsættelse. Dermed skal der ikke først bruges tid på at få et
vagthold op og der er samtidig øjne på trafikken.
Lørdag har indtil videre været den
travleste dag. Fra kl. 11 begyndte det at spidse til med trafikken med
festivalgæster og forældre som skulle aflevere deres børn. Vi vidste godt, at
der ville komme mange lørdag. For rigtig mange af festivaldeltagerne vil
gerne være med, når
portene åbnes kl. 16. Vi forventer derfor stor belastning frem mod kl. 16 medkø hele vejen ud af Køgevej og et stykke ned på
motorvejen med en samlet kø-længde på 6 km. Og køen lørdag bliver nok først
afviklet kl. 22.30 om aftenen.
Trafikreguleringsopgaven
Vores opgave med trafikreguleringen
handler om flere ting. For det første er det vigtigt at få guidet trafikanterne
i den rigtige retning. Rigtig mange ved ikke hvor indgang Øst, Vest og Syd
ligger for ikke at tale om hvor MedarbejderCampen, Handelsskolen,
Artistindgangen og m.m. ligger. Vejen ned gennem Vor Frue Hovedgade er spærret
for almindelig trafik i den nordlige ende, fordi trafik fra begge retninger på
den lille gade vil skabe et kolossalt kaos. Rigtig mange kører med GPS og
når vi så har spærret den vej GPSen viser, spreder panikken sig i folk. Nogen
gange skaber det kø at folk skal spørge, så det handler om at finde en balance
mellem at sende folk videre med et håndtegn eller give dem beskeden med
nedrullet vindue. Man kan næsten se lettelsen hos folk, når de får at vide at
det er den rigtige vej til indgang Øst og med et smil fra os fornemmer vi at de
kan leve med at skulle holde i kø en times tid. En anden vigtig opgave er at
når først køen er nået til lyskrydsene at få reguleret trafikken, så der sikres
passage ud fra området igen. Kommer der et par biler for meget med over,
kan det betyde, at vi ikke kan få de store busser ud fra området. En tredje
vigtig opgave er at styre trafikken igennem chikanerne. Det handler om at få
flest muligt biler igennem i begge retninger på kortest mulig tid. Vi kan ikke
fjerne bilkøerne og bilkøerne er ikke vores skyld. Det er det store antal biler
og sikkerhedsforholdene i området, som er skyld i køerne. Vi kan afhjælpe
trafikken, så den sker så lempeligt og sikkert som muligt efter forholdene.
Det kan være rigtig hårdt at dirigere
trafik. Der er rigtig mange ting man skal holde styr på, og man bliver spurgt
om alt muligt både fra trafikanter og fra festivalgængere. KSN bestræber sig på
at vagterne ikke skal være for lange helst 1-2 timer, men nogle år har det
været nødvendigt at tage en tørn på 4 timer i streg som manuelt lyskryds. Det
er rigtig hårdt!
Uden
mad og drikke….
Som en forudsætning for at holde
mandskabet kørende skal der forplejninger til. Det er der heldigvis rigtig godt
styr på, både med morgenmad, frokost, aftensmad, natmad og kaffe og kage. Det
fungerer rigtig godt og det bliver forsøgt at koordinere vagtholdene, så alle
få mad inden for en time omkring hovedmåltiderne.
Assistance
fra politiet
Med så meget trafik og så mange mennesker
der skal sættes af sker det, at nogle af trafikanterne forsøger at finde en let
løsning med at holde i rabatten på hovedvejen, selvom der er standsning og
parkering forbudt. Vi kan som trafikregulering kun se til at de overtræder
reglerne og skaber farlige situationer for sig selv og andre. Heldigvis er der
også masse af politi både på motorcykel og i biler. Der bliver udskrevet rigtig
mange bøder i den uge. Det er ligesom om, at der er en lemming-effekt i
overtrædelserne. Har en først valgt at holde ind til siden og sætte folk og
bagage af, så gør andre det også, og så får man opfattelse af at det er legalt,
altså lige indtil politiet kommer. Via KSN har vi også mulighed for at
rekvirere politiet. Det sker, at der opstår en situation i et kryds, hvor der
skal bruges hjælp. Da vi alle er udstyret med radio, kan motorcyklerne være
fremme hos os i løbet af få minutter.
Jo, trafikregulering under festivalugen er
en helt speciel oplevelse. Det er glade mennesker på vej til festival, gensyn
med gamle hjemmeværnskammerater fra sidste års trafikregulering og glæden ved
at kunne støtte politiet og et andet hjemmeværnskompagni med en samfundsvigtig
opgave, hvor der er brug for en større kapacitet end man selv råder over J