Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Topbanner

Nyhed

MHV 812 HERCULES søgte ude på det dybe vand, mens gummibåden blev sendt ind og søge tæt på kysten. Arkivfoto

Eftersøgning af savnet kvinde

​Marinehjemmeværnet fra Kolding var på vej fra Aalborg til Kolding, da de blev kaldt ud på en eftersøgning. En kvinde var savnet – hun var ikke vendt tilbage efter en gåtur.

21-08-2016

Af Ninna Falck

En besætning af frivillige fra Flotille 135 Kolding var søndag taget til Aalborg for at hente deres fartøj, MHV 812 HERCULES, og sejle det hjem til Kolding Havn.

De afgår fra Aalborg lige efter middag, og på vej ud af Limfjorden bliver den otte mand store besætning kaldt op af Forsvaret.

”De beder os om at gå til Dokkedal og sejle lidt frem og tilbage ved kysten”, forklarer fartøjsfører løjtnant Jan Andreasen. Landsbyen Dokkedal ligger ca. 10 km syd for Limfjordens udmunding i Kattegat.

Senere bliver opgaven mere konkret, da Forsvarets Joint Rescue Coordination Centre (JRCC) indsætter HERUCLES’ besætning i en eftersøgning. En kvinde er savnet, efter at hun ikke er komme hjem fra en gåtur.

Stor eftersøgning
”Vi kan se det blå blink fra politi og redning i land, og der er også en redningshelikopter på opgaven”, fortæller Jan Andreasen, som nu sætter gummibåden til at afsøge kysten fra Dokkedal og nordpå mod Limfjorden i overenstemmelse med den nordvestgående vind og strøm. HERCULES søger parallelt længere ude til søs.

Et stykke ind i eftersøgningen kan besætningen høre på deres SINE-radio, som de bruger til kommunikationen med politi og beredskab, at kvinden er fundet. Lige efter - klokken 18.30 - får de samme besked fra JRCC og bliver fritaget fra opgaven igen.

Herefter sætter besætningen kursen mod Grenå, hvor de vil gå i havn for natten og få lidt velfortjent søvn, inden de genoptager turen hjem til Kolding mandag morgen.

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring