Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Hædersgave

Næstformanden for Hjemmeværnsfonden kom forbi distriktets BM-stævne

20-11-2023

- Min navn er Martin Dahl, og jeg er økonomichef i Hjemmeværnet. Jeg er samtidig næstformand for Hjemmeværnsfonden. 
- Jeg er her på vegne af den kommitterede for Hjemmeværnet Torsten Schack Pedersen, der desværre havde et andet vigtigt møde i Herning her i dag (J), men som jeg skulle hilse mange gange fra. Den kommitterede er samtidig formand for Hjemmeværnsfonden, hvis formål er at uddele hædersgaver til nuværende og tidligere medlemmer af Hjemmeværnet eller deres familier.

Gaverne gives som en særlig anerkendelse af fortjenstfuld gerning i Hjemmeværnets tjeneste eller som påskønnelse af personlig indsats til gavn for Hjemmeværnet. Vi uddeler modtager løbende indstillinger og jeg skal benytte lejligheden her i dag til at opfordre Jer til at indstille gode kolleger, så vi kan anvende fondens midler i overensstemmelse med formålet.

I dag er jeg her for at hædre to personer iblandt Jer, som jeg vil bede om at komme herop. 

Det drejer sig først om: Kaptajn Ole Andersen:

- Ole indstilles til anerkendelse for sin til stadighed meget engagerede og betydelige indsats ved HDFYN.

Oles kompetente og udviklende indsats inden for hvervning til HDFYN har betydet en væsentlig optimering af distriktets procedurer og har givet et kvalitativt løft til, hvorledes nye medlemmer oplever optagelsen og den første tid i Hjemmeværnet. Oles store og til stadighed meget gode indsats løfter en væsentlig arbejdsbyrde fra distriktet. Han har på meget indsigtsfuld vis forestået store dele af arbejdet omkring strømlining af procedurer ifm. elektronisk rekruttering ved HDFYN. Hans opstramning af procedurer ifm. optagelse af nye medlemmer har medført en mere engageret og seriøs tilslutning af nye medlemmer til distriktet.

Den næste jeg vil bede om at komme herop er: Oversergent Erik Rasmussen.

- Erik, du får hædersgaven fordi du har ydet en mangeårig god, stabil og meget værdsat indsats i et bredt udvalg af funktioner ved HDFYN. Du er nu trådt i karakter med en øget indsats specielt inden for funktioner ved distriktets opprioriterede hverveprocedurer. Erik, du gør dig gældende som en væsentlig medspiller i distriktets hvervningsproces. Du har på engageret og stabil vis deltaget i arbejdet med at forbedre procedurerne ved hvervning af nye medlemmer, og du har påtaget dig et betydeligt arbejde bl.a. med en meget fleksibel tilgang i kontakten til potentielt nye medlemmer, hvor og hvornår det passer dem. Du har til stadighed øje for forbedringer i procedurer og retningslinjer, og et godt overblik, der sikrer, at såvel distriktets behov, som hensyn til den frivillige, holdes i fokus.


Distriktet ønsker tillykke til de to modtagere. Vel fortjent.



DSC_0569.JPGDSC_0576.JPG


Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring