Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

KFOR 49a udsendelsesparade

TRÆD AF TIL FERIE OG UDSENDELSE!

13-07-2023

​​​

Inge Jagd Sørensen, LDIOF/HDFYN


Oberstløjtnant Gerd Knudsen, chef for Hærhjemmeværnsdistrikt Fyn, kørte den 13. juli til Nymindegab, som satte scenen for udsendelsesparaden for KFOR hold 49a.

Som chef for distriktet, der er lead-distrikt på denne første udsendelse, sendte han holdet hjem på en velfortjent ferie, inden de sidst på måneden tager af sted til ca. 3 måneders tjeneste i Novo Selo lejren i Kosovo.


Uddannelsen er nu afsluttet, de er trådt i nummer i Forsvaret, og alle glæder sig til opgaven.

Efter paraden, hvor oberstløjtnanten ønskede dem en god og sikker tur, hyggede de sig et par timer med grillmad – og megen snak, inden de hver især kørte hjem, for at holde ferie inden afrejsen.

Holdet består af soldater fra alle distrikter i Landsdelsregion Vest, et par stykker fra Distrikt København og et par stykker fra Flyverhjemmeværnet.


Hjemmeværnet skal i de kommende to år varetage bevogtningsopgaven i lejren, for at frigøre Forsvarets soldater til andre opgaver. Opgaven består i at bevogte lejren, ved at bemande hovedvagten samt udføre patruljering i lejren.

Første melding fra Forsvarsministeriet i februar lød på at opgaven indtil videre skal løses i to år, hvilket vil sige, at der skal uddannes og udsendes otte hold hjemmeværnssoldater.

I perioden 2011-2013 løste Hjemmeværnet tilsvarende opgaven.

 

Vi vil forsøge at holde kontakten til dem under udsendelsen, og ønsker dem alle en god oplevelse, og kom godt hjem!


Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring