Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Topbanner

Nyhed

​​​

Aviation Safety chefkursus

Fokus på flysikkerhed

23-09-2019


 

Fokus på Aviation Safety

Flyverkommandoen afviklede i uge 35 Aviation Safety chefkursus på flyvestation Karup, og HVE270 havde endnu en gang fået én plads på kurset. Kurset, der er målrettet chefer fra flyvevåbnets operative enheder, har til formål at sætte fokus på flyvesikkerheden, og dækker bl.a. emner som:

  • Operativ risikostyring (ORS)
  • Flyvesikkerhedsvirksomhed
  • Tilsyn og audit
  • Rapporterings kultur (FSR)
  • Human factors
  • Wildlife Strike Prevention
  • Flyvepsykologi
  • Just culture

    Undervisningen blev afviklet som kombination af klasseundervisning og gruppearbejde, og de forskellige enhedschefer fik derved rig mulighed for at netværke og erfaringsudveksle på tværs af grad og funktion. Aviation Safety chefkursus afvikles en gang om året, og med 40 ansøgere til 25 pladser må man sige at det er populært.

    Et vigtigt læringspunkt fra Aviation Safety chefkursus er vigtigheden af "senior management commitment", altså med andre ord vigtigheden af at topledelsen har fokus på safety som meningsdannere og rollemodeller.

    Aviation Safety er et nyt begreb, men dækker over det gamle begreb "FLYSIK". FLYSIK var en forkortelse for Flysikkerhed, men er udskiftet med den nye term for at understrege at sikkerheden i militær luftfart ikke kun er begrænset til selve flystellet.

    Sikkerhedsledelsen i HVE270 udgøres af en fastansat safety manager fra luftoperationssektionen (LO) som støttes af en Flight Safety Officers (FSO) fra den frivillige del af eskadrillen. En række øvrige MA og ledere har indirekte berøring med safety området, og er derfor også uddannet på flyvevåbnets eftertragtede kursus. Det drejer sig bl.a. om den fastansatte ledelse i LO, men også chefen for Flyverhjemmeværnet og 5 frivillige officerer i eskadrillen. Yderligere 2 MA er indstillet til fremtidig uddannelse, og det understreger at det er et fagområde der er kommet for at blive. Du kan kende eskadrillens Aviation Safety eksperter på det særlige Aviation Safety mærke der udleveres ifm. bestået kursus.  

    Som frivillig ved eskadrille 270 har du mulighed for at deltage i en lang række spændende kurser og efteruddannelser. Kontakt gerne uddannelsessektionen på: HVE270-CH-T@hjv.dk hvis du er interesseret i at høre mere, eller kontakt eskadrillens rekrutteringsspecialist ANN på: 435165@hjv.dk hvis du søger generel information om tjenesten ved HVE270.

​           Skrevet af JET.

          Redigeret og publiceret af ANN - REKSPEC

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring