Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​AKP forsvares

Øvelse Dark Horse

Øvelse med alle senarier

04-10-2020

​​

Øvelse Dark Horse er under afvikling på Flyvestation Tirstrup, øvelsen er en bevogtningsøvelse der løber over weekenden fra den 2.10.2020 til den 4.10.2020.

Folkene er meget glade, moralen og stemningen er helt i top.

Deres opgave er at lave en AKP og bevogte en Flyshelter, der er en masse forskellige indspil med momenter.

I aftes var et ungt par ude at lede efter deres hund, de blev tilbageholdt og visiteret, efterfølgende forsøgte de at stikke af og blev fanget.

I formiddag har der været civile pressefolk, der blev tilbageholdt, da de havde forkert pressekort. De ville gerne ind og tale med folk, men det fik de ikke lov til. De blev bedt om at forlade stedet, det ville de ikke, så derfor blev de tilbageholdt. Det viser sig, at det er forkert udleveret pressekort, så de slippes, men de vil have nummeret på VO, så de kan klage over, at de ikke må komme ind og tale med folk på stedet.

Dagen fortsætter med angreb på AKP'en, hvor der bliver handlet hurtigt fra folkene i AKP'en. Det endte med at de nedkæmpede angriberne, med en død og to sårede til følge. De sårede blev efterfølgende behandlet og flyttet, den ene i brandmandstag af gevær3 i løb over flyfeltet. Efterfølgende blev de behandlet til de kunne afhentes af ambulancer.

Senere er den højrøstede Premierløjtnant Anders Amstrup, så uheldig at køre en cyklist ned, han mener, at da han har en rang, skal han prioriteres først. Premierløjtnanten har brækket næsen og cyklisten har åbent benbrud og mistet bevidstheden. Der ydes både fysisk og psykisk førstehjælp, til ambulancerne når frem, folk bliver en smule pressede, da bevogtning fortsat skal opretholdes. Men de klarer det lige efter bogen, og alle slipper godt derfra uden mén.

En helikopter med sensitivt materiale crasher på Flyvestationen. Her skal både pilot og det sensitive materiale sikres, mens der bliver lavet angreb på dem. Her er der også kæmpe udfordringer, da én fra enheden bliver ramt og også skal hjælpes, mens man bare skal væk.

To på patrulje blev overmandet, våben blev franarret, de bliver stripset og efterladt.

Én VIP person skulle hentes uden for Flyvestationen og eskorteres tilbage til Bygning 60, hvorfra der skulle forskydes til Bunker 1019, dette sker efter det er blevet mørkt, her er endnu en udfordring, da bunkeren skulle renses først, og det skulle ske i mørke.

Til sidst skulle Bygning 60 renses tidlig søndag morgen.

Alt i alt en super god øvelse med en flok glade, men brugte soldater der kunne sendes hjem søndag, med endnu en god oplevelse i rygsækken.


Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring