Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​Spisepause under øvelse Rød Sol, fisk tilberedt i det grønne

Sådan oplevede soldater og hundeføre øvelse Rød Sol

Lidt udtaleser fra deltagere og hundeføre på øvelse Rød Sol ved HVE274 Østjylland

08-12-2020

​​

Udtalelser fra Renè Dalgaard og Michael Haslund fra HVE274 Østjylland, der gik som et hold på øvelse Rød Sol.

Renè:

Jeg deltog i denne øvelse for at være solidarisk, for at støtte op om både øvelsen og mine kammerater, og så for at se om jeg kunne, det kunne jeg godt, det var jo "Peace of cake", noget af tiden.

Jeg fik ømme fødder og skuldre, og fandt ud af, at jeg blev presset, ikke psykisk på nogen måder, men blev fysisk presset. Var ikke lige klar til at løbe 100 meter løb med en pansermine på ryggen, selv om vi gjorde det på et tidspunkt, vi gad ikke tages til fange.

Det var en positiv og spændende oplevelse, jeg kommer gerne igen.

Jeg har dog nogle krav til næste gang, jeg synes man selv skal bestemme, hvad man skal have i sin rygsæk, det skal kun være det, man selv mener, man har brug for, ikke 25 kg……, men det er en del af udfordringen, så det ændres der nok ikke på.

Michael:

Jeg gjorde lidt af det samme, men også for at prøve og blive presset og se hvad det var EC kunne tilbyde, og så for kammeratskabet.

Jeg har fundet ud af, at det kunne jeg sagtens klare, fik rykket nogle grænser, og fandt ud af hvor meget en panserkiks er røvirriterende og hvor meget den vejer, hvor godt en fisk smager ude i felten. Jeg fik overskredet nogle grænser.

Jeg kommer helt sikkert næste gang igen, hvis der kommer noget lignende, det har jeg lovet min chef at gøre. Men jeg vil komme med nogle betingelser, der skal krydderier til maden.

Det var fint nok at have mobiler med, men der skal findes et system, så vi ikke skal have dem med, og her tænker vi ikke det hedder 371. Det at vi hele tiden skulle melde ind, var en belastning, jeg var så fysisk inde i hovedet, med det vi skulle slæbe på, så jeg glemte simpelt hen at melde ind for vores gruppe. Vi gik ikke og holdt øje med tiden, vi koncentrerede os om den der rygsæk, gemme os for fjenden og finde den rigtige vej

Jeg har masser af ideer, men dem holder jeg for mig selv, medmindre jeg skal være Hunter Force

Vi synes generelt at det var en god øvelse, vi fik set noget natur. Man får det ud af det man selv ønsker.

Minusser er at vi manglede krydderier, men vi vil ikke forhandle med en pansermine.

En af de bedste øvelser i år, vi er tilfredse og ømme.

 

Udtalelser fra Kristine Hansen og Kim Rasmussen fra HVE230, der gik som hold på øvelse Rød Sol.

Vi har meldt os, fordi vi gerne vil udfordre os selv i egne soldatermæssige færdigheder. Øvelsen Rød Sol lød som en øvelse som ingen andre i FHV.  En der er udfordrende på fysik og samarbejde. Det lød som en spændende udfordring.

Vi har lært endnu mere om os selv, om hinanden og samarbejde. Især i pressede situationer. For det er ingen hemmelighed, at vi på skift var pressede undervejs. Det at være et hold, gav dog den fordel, at vi kunne støtte hinanden mentalt.

Vi fik afprøvet vores egen kunnen, og set om den træning vi laver i enheden, er relevant. Det var den heldigvis. Vi fik også indsigt i forbedringspunkter.

Vi vil helt sikkert deltage igen, enten som gænger eller som Hunter Force. Vi kan varmt anbefale andre at prøve grænser af på en øvelse som denne.

Plus og minus til øvelsesledelsen…

Mange fede elementer, relevante spørgsmål på posterne. Vi kunne godt have haft brugt kort signaturer til koordinaterne på posterne, fx: 872486 hvid vej ende.

Der måtte godt have været en historie/opgave, hvorfor vi var havnet i denne situation.

Gider I undskylde til grantræsplantage ejeren, for at vi har taget halvdelen af nålene med hjem. Og til skovfogeden for at stjæle alle torne på brombærkrattet.

Tak for trætte skuldre, en øm lænd, flade fødder og sitrende baglår.

Tusind tak for en god og udfordrende weekend.

Udtalelse fra Hundeførere Linda Hansen fra HVE230:

Øvelse Rød Sol var den første øvelse, Basse og jeg skulle prøve, efter han er blevet mønstret.

Vi skulle ud at jagte de soldater, som var blevet sat af i skoven omkring Mols Bjerge, og som skulle overleve hele weekenden, uden at blive taget til fange eller blive opdaget af hunden.

Jeg må indrømme, at den store skov og én hund er nok lige i underkanten, men vi kom igennem. Han fik færden rigtig mange gange, men da vi ikke må slippe hunden, fik vi ikke fat i dem, desværre, men vi gjorde et forsøg.

Der er ingen tvivl om at bliver det afholdt igen til næste år, så er vi klar, men håber at vi kan få selskab af 3-4 hunde mere.

En rigtig god øvelse ikke mindst for de kære soldater på deres overlevelsestur, men også for os hundefører.

At manøvrere i mørke og stole på sin hund, er rigtig god træning, og man får dannet et rigtig godt bånd. Vi er klar og glæder os til 2021.

Så håber vi i HVE274 Østjylland, at endnu flere vil deltage næste år.

 


Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring