Lørdag morgen tog en lille håndfuld HJS krigere mod Jægerspris for at deltage i Stabskompagniets skydning på Hovnæs banen.

Med tæt tåge, temperaturen lige over frysepunktet og vindstille, var scenen sat til en stemningsfuld, udfordrende og lærerig dag på skydebanen. Den tætte tåge stod for stemningen, atmosfæren og i den grad udfordring da skiverne kun lige kunne anes på 100 M og den høje luftfugtighed fik alt til at duge til.

Dagens program var vedligeholdende skydning, med fokus på rutinering af skyttens færdigheder i forskellige scenarier.
Bl.a. blev der gennemført puls skydning med forskellige skydestillinger og med taktiske elementer som bevægelse og gå i stilling og gennemførelse af kampen og reaktion ved føling og opdukkende mål.

Alt i alt en rigtig lærerig og super god lørdag på skydebanen.
Tak til stabskompagniet for nogle rigtig gode skydninger og rigtigt godt selskab.
/DF Mads 1.DEL. HVKHJS