Tekst. Hans Michael Christiansen, INFO-sektionen, foto: Palle Strandgaard, Trænregimentet
Som der har været tradition for de seneste mange årtier, blev der også i år holdt en mindegudstjeneste i Gunderup Kirke til ære for de faldne soldater ved træfningen i Lundby i 1864.
Det skete mandag 3. juli klokken 10.30, hvor sognepræst ved Nørre Tranders kirke, Oral Shaw, prædikede. Udover at være sognepræst fungerer Oral Shaw også som feltpræst, hvorfor han har en række udsendelser til internationale brændpunkter bag sig.
Inden gudstjenesten i Gunderup var der kransenedlægning ved fællesmindemærket i Lundby, hvor garnisonskommandanten, oberst Jess Møller Nielsen lagde den første krans som repræsentant for Hæren.
Herefter blev der lagt kranse/buketter af repræsentanter fra Gardehusarregimentet, De Danske Forsvarsbrødre, De Samvirkende Soldaterforeninger, Hjemmeværnet og Aalborg By.
Efterfølgende var der kransenedlægning på fællesgraven på Gunderup. Efter gudstjenesten var der frokost i et telt, der var opsat på kamppladsen, hvor de 98 danske soldater mistede livet, blev såret eller taget til fange den 3. juni 1864.
Mindesmærket ved Lundby er rejst i 1914 for de danske soldater, der faldt ved træfningen i Lundby og ved sammenstødet mellem danske og preussiske soldater nordvest for Sønder Tranders den 3. juli 1864.
I anledning af 100-års dagen for Lundbytræfningen blev der i 1964 nedsat en mindeplade. Pladen bærer navnene på de 34 danske soldater, der faldt den 3. juli 1864. Mindesmærket er udført som et Visby kors, som første gang blev rejst i 1361 på en kirkegård på øen Gotland til minde om ca. 1800 bønder, der blev nedkæmpet af den danske kong Valdemar Atterdags brutale hær, foran byen Visbys tykke mure.
Lundbyfondens museum i Lundby
I 1970 blev der oprettet en fond med det formål at indsamle midler til at videreføre og udbygge traditionerne, der var blevet skabt af lokalbefolkningen i Lundby, i forbindelse med markeringen af træfningen ved Lundby. Fonden og borgerne i Lundby har sammen oprettet et lille museum, hvor der er udstillet billeder, plancher og en model over træfningen.
Historien
Affæren ved Lundby i Himmerland 3. juli 1864 var den sidste træfning i 2. Slesvigske Krig. Efter slaget ved Dybbøl 18. april var der indledt fredsforhandlinger i London. Det danske nederlag stod klart, men det lykkedes ikke at opnå enighed om en løsning. Kampene blev efterfølgende genoptaget i slutningen af juni, hvor tyske soldater 29. juni erobrede Als. Derfor begyndte den danske hær at flytte ca. 10.000 mand fra Vendsyssel til Fyn, hvor man regnede med, at det næste store slag ville finde sted.
For at troppetransporten kunne foregå uhindret, bevogtede nogle få danske enheder Limfjorden under ledelse af oberstløjtnant Hans Charles Beck (1817-1890). Han havde tilladelse til at foretage offensive aktioner mod de tyske rekognosceringsenheder syd for Limfjorden.
Affæren ved Lundby var en sådan aktion og resulterede i et stort dansk nederlag tidligt om morgenen den 3. juli, efter Becks enhed i timerne op til havde søgt efter den tyske rekognosceringsenhed i området. Trods advarsler om de geografiske forhold og råd fra de lokale foretog danskerne et bajonetangreb mod de tyske tropper, som fra deres stillinger i Lundby havde frit udsyn til de angribende danskere, som skulle ned ad en lang bakkeskråning, inden de kom frem til Lundby.
Fra positionen bag stengærdet kunne de tyske soldater under ledelse af kaptajn von Schlutterbach effektivt skyde den danske marchkolonne ned. 22 danske soldater døde på slagmarken, og yderligere 76 var sårede eller taget til fange, mens blot tre tyske soldater var blevet såret.
Affæren fik ingen indflydelse på krigens udfald. Efter et dansk regeringsskifte blev forhandlingerne genoptaget, og nu blev freden dikteret. Derfor måtte Danmark med Wienerfreden den 30. oktober 1864 afstå de tre hertugdømmer Slesvig, Holsten og Lauenborg.
