Topbanner

Nyhed

​Vores elektroniske kort - hvor er grupper, fjender, køretøjer, poster osv. (arkivfoto: BN 2014)

HVE 221 deltager på øvelse Blå Negl

Endnu et år - i år for 7. år i træk, deltager HVE 221 i en af Danmarks største øvelser: Patruljeøvelsen "Blå Negl".
HVE 221 har både ansvaret for øvelsens kommandostation og har samtidig personel med i fjendestyrken.

17-02-2015

Af KOF/HVE 221 Arne O. Henriksen.

I skrivende stund  er der ca. 2,5 dag til opstart af den årligt tilbagevendende patruljeøvelse, med deltagere fra både ind- og udland.
Blå negl, som for mange står som- og er den ultimative udfordring. Fantasi, know how, sammenhold og stædighed er nogle af nøgleordene for deltagerne. Og som sædvanlig skal prøvelserne gennemføres i et koldt, vådt og særdeles blæsende vejr.
HVE 221 er denne gang udover oprettelse og bemanding af Kommandostation for øvelsesledelsen også repræsenteret med personel til Hunter Force, hvis vigtigste opgave er at ”fange” de mange deltagende hold. De brave og uforfærdede M/K’er fra HVE 221 der er med i Hunter Force for første gang, ser frem til en spændende udfordring og ikke mindst et godt samarbejde med kollegaer fra 4 jyske eskadriller
Øvelsen kommer, som de foregående år til at løbe af stablen ”et sted i Jylland”. Deltagerne fra HVE 221 bliver ved morgen briefing fredag orienteret om, hvor øvelsen foregår denne gang.
Endnu forestår klargøring, test af udstyr, nedpakning af materiel samt afhentning af transportmidler, hvilket kommer at foregå torsdag aften.
OG i lighed med tidligere år, vil man kunne følge udviklingen af øvelsen på vores BLOG, hvor vi live-opdaterer hele weekenden - se link øverst i højre side.

Ca. 600 meldinger går igennem systemet hver dag - alle meldinger indskrives i den elektroniske journal, kontrolleres og projekteres på situationskortet til alle på kommandostationen. (arkivfoto: BN 2014)

Eskadrillechefen passer radioen (arkivfoto: BN 2014)

I år deltager HVE 221 også som Hunter Force (arkivfoto: BN 2014)

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg - Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224