Topbanner

Nyhed

​Bevogtning af Hjemmeværnsgården i Frederikshavn

En travl uge 42 i HVK Frederikshavn

Uge 42, så holder Hjemmeværnskompagni Frederikshavn ferie, meeeen det skete bare ikke i år.

23-10-2016

Tekst: Hans Kurt Toft Christensen Foto: Personel fra HVK Frederikshavn

I uge 42 plejer kompagniet at køre på lavt blus, det er normalt kun dem der skal på LPU som har gang i Hjemmeværnet, men det skete bare ikke i år.
Med henvendelse om moment støtte til LPU, støtte til veteranernes tur til Frederikshavn og støtte til Søværnet i Frederikshavn, blev ferien lagt på hylden. Hjemmeværnskompagni Frederikshavn brugte i løbet af uge 42 989,5 mandetimer på de forskellige aktiviteter.
LPU var del der trak flest timer. Kompagniet havde en med som elev på LPU 3 & 4, og en var på LPU som instruktør. I løbet af ugen var leverede kompagniet figurant til førstehjælpsprøven og momentstyrke på 7 mand til feltøvelsen på LPU 4, som blev afholdt i Frederikshavn. Opgaven her var at køre indspil mod bevogtningen af Hjemmeværnsgården i Frederikshavn. Der blev brugt i alt 645,5 mandetimer.

Søværnet i Frederikshavn kontaktede kompagniet i uge 40, om vi kunne støtte til deres sergent uddannelse i uge 42. Det sagde kompagniet ja til, og vi var indsat i fire dage.
Mandag aften var otte mand i Bunken Klitplantage, hvor vi skulle lave patruljer mod deres BSO områder. Hvis det var muligt skulle vi tage fanger og tage ting fra deres BSO. Begge BSO områder blev fundet og infiltreret og der blev taget i alt 6 fanger.
Tirsdag aften skulle vi stille 4 mand til førstehjælps momenter, også i Bunken Klitplantage. Her blev de sminket og lagt ud på forskellige poster. Det blev en lang våd og kold aften.

Onsdag morgen var der så 6 mand der tog til Søværnets Brandskole i Hvims, hvor vi igen skulle være sårede/figuranter til førstehjælps momenter. Ved ankomst blev der sminket og gjort klar til opgaven. Dagen igennem kom der flere grupper som skulle igennem opgaverne. Da man var færdige med dagens opgaver, tog man hjem for at slappe af inden sidste opgave som startede onsdag aften og frem til torsdag morgen.


Onsdag aften mødte der så 17 m/k ind til aftens og nattens opgave. Opgaven var at køre Hunterforce på 5 patruljer. Vi skulle observere og nedskrive hvad vi så og tage fanger, hvis dette var muligt. Så man dem i terrænet, og de bevægede sig korrekt skulle vi nedskrive koordinatet og tidspunkt. Vurderede vi at de ikke brugte terrænet korrekt og hvis de gik på rød vej skulle de tages til fange og køres 3 kilometer tilbage igen.
Eleverne blev sat af 15 km fra Søværnets sergentskole i en bue fra Hjørringvej i nord og Hørby i syd. Kompagniet valgte at dele området op i fire sektorer, personellet delt op i fire biler og ud i området det gik. Der blev også gået patruljer til fods, der hvor man syntes der var godt at gemme sig. I den forbindelse kan vi konstatere at der er mange rådyr i den danske natur.

Hele natten var kompagniet i gang og der blev gået til opgaven med stor entusiasme. Det blev til en del observationer og en gruppe blev taget til fange, desværre for dem to gange i løbet af natten. Klokken 7 om morgen skulle vi stoppe opgaven og vi kørte til Søværnets sergentskole i Frederikshavn, hvor vi mødte nogle af de grupper vi havde jagtet hele natten. Her blev der udvekslet oplevelser fra nattens øvelse. Efter en kort evaluering med øvelsesledelsen var der nu tid for at køre hjem til Hjemmeværnsgården, hvor der blev pakket sammen og bilerne vasket. I de fire dage blev der brugt i alt 319 mandetimer.
Sidste opgave i denne uge var så at gennemføre skydning på Søværnets simulator bane, for distriktets veteraner. Veteranfører Kalle Kielskov,
havde rettet henvendelse til HVK Frederikshavn, om vi kunne hjælpe med opgaven. 5 m/k fra kompagniet mødte op lørdag, og var klar til at møde veteranerne da de ankom, 39 personer i alt. Efter en kort gennemgang af banen og dens mange muligheder, gik man i gang med at skyde.
Der var blevet valgt at gennemføre enhedsskydninger ved brug af de forskellige baner der at finde her. Veteranerne skød på livet løs, og der blev skudt, snakket og grinet meget under skydningerne. Der blev skudt lystigt hen over eftermiddagen, og kl. 18.00 var der tid at stoppe. Fornemmelsen fra de 5 Frederikshavnere var at det var 39 glade veteraner der tog videre i deres program. I alt blev der brugt 25 mandetimer.
Det var så kompagniets ferie i uge 42. En spændende uge med mange forskellige opgaver.   

 

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg - Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224