”Interessant”, ”Jamen dog”, ”Spændende”, og ”Det var på tide”. Det var nogle af reaktionerne fra besøgende på vores stand på vores aller aller første messe i Odder.

Vi har virkelig arbejdet for resultatet. Vi har siddet til langt ud på natten, planlagt, lavet om igen, nye planer, og lavet om igen. Alt sammen for at det skulle blive så godt som overhovedet muligt.
Det har aldrig været et spørgsmål, om vi skulle med på messen, det var mere om, hvordan vi skulle gøre det. Udfordringen ligger i, at man ikke bare kan kopiere en udstilling i en by, og over til samme udstilling bare i en anden by. Hver by er unik, og det samme er dets borgere. Derfor har vi haft det svært. Ikke nok med at vi er nye i Odder, vi har heller aldrig arbejdet i Odder før. Det virker som om Odder har et helt specielt bånd imellem byen og borgerne. Odder holder sammen med Odder. Derfor får vi heller ikke mange chancer for at gøre et godt indtryk. Det har lagt et vist pres på os alle sammen.

Men hvad har vi så gjort? Jo, vi har blandt andet lavet (godt nok i sidste øjeblik) en brochure, som præsenterer vores kompagni i Odder. Vi har skrevet lidt om vores opgaver, arbejdet, hvad vi kan tilbyde i Odder og omegn, og hvad vores planer er for fremtiden. Ideen med denne brochure har været, at Odder-borgerne skulle tage den med hjem, læse den, og næste gang de ser os i bybilledet, vil det give en AHA-oplevelse. Brochuren er lavet, så vi kan bruge den resten af året, og herefter tilretter vi den igen. Dette tiltag var en god succes, og vi kan virkelig anbefale andre underafdelinger at gøre det samme.  En af reaktionerne på brochuren, var denne: ”Hold da nu HELT op. Laver I virkelig alle disse opgaver? Det er vi da rigtigt glade for.”

Udover denne brochure har vi forsøgt at lave en udstilling, som præsenterer OS. Vi har ikke brugt grej, som vi ikke bruger (på nær blå skildpadder). Standen har været dejlig åben, og der har været aktiviteter på alle 4 sider, og i midten.

 

Naturligvis har vi haft vores våben med, og helt efter forskrifterne forsvarligt sikret, og med et skilt, hvorpå reglerne omkring børn og våben var skrevet højt og larmende. Børn og våben hører ikke sammen, sådan er det. Våben i Hjemmeværnet er en naturlig del af vores forsvar, så derfor valgte vi at tage dem med. En senior (soldat under krigen) kom forbi, og med julelys i øjnene fortalte om sit garantgevær, og om at han også havde hilst på forladeren (da kom undertegnede til at grine højt).
Derudover havde vi vores feltrationer med. Det gav en oplevelse til se, lugte og smags-sansen. Vi delte ud af smagsprøver på alt i rationerne, og vi fik gode snakke om ernæring, kost, kalorier og selve smagsoplevelsen.

 

Rigtigt mange fik smagt vores varme mad, om ikke andet så sejrede nysgerrigheden omkring tilberedningen af denne. Et lille flok unge drenge kom forbi, og de skulle ABSOLUT ikke smage, da deres mor lavede udmærket mad, som en af drengene udtrykte det. Dog for at fortryde 10 sek. senere, og så guffede han og kammeraterne ellers løs på maden. Vores lokale med-udstillere fik også omdelt en lille smagsprøve, og igen fik vi kontakter til det øvrige erhvervsliv. Det var MERE end guld værd for os.

 

Ved siden af de sydende feltrationer havde vi et bord med vores udrustning på. Her var det også tilladt at prøve vores hjelm, en pakket rygsæk, og som noget sjovt (ikke kun for os) havde vi sløringscremerne med. Når børnene gik forbi her, kunne de se billeder af camouflage-indsmurte børn. Sådan en udfordring kunne mange af dem ikke lade sig gå forbi, og efter en gang sløring krævede de fluks en omgang fotografering, som bevis herfor, fra de sukkende forældre. Vi andre kunne jo fint stå at smile. Vi skulle jo ikke have ungerne med hjem.

 

Som en lille dreng HØJT råbte til sin mor,,,og alle andre,,,,”MOR MOR,,,MIT HOVED ER BLEVET HELT VÆK”. Mor himlede med øjnene, imens vi andre grinede rigtigt højt.

Ingen udstilling uden bare lidt elektronik af en eller anden slags. Så naturligvis havde vi også et fjernsyn med, som viste vores hvervefilm. Lyd og filmene fik folk til at stå stille og se disse små korte sekvenser, og dermed var vores hensigt med tv-film-lyd på en stand opfyldt.

Naturligvis ingen messe uden en konkurrence eller to. Så vi havde lavet to små simple, men gennemtænkte konkurrencer. På den ene skulle man gætte kompagnichefens navn. Som hint var en præsentation af chefen lavet som en plakat og sat på et A-skilt, og man var derfor ”tvunget” til at læse denne igennem. Den anden konkurrence var tiltænkt vores nyligt oprettede offentlige FB-gruppe. Hvis man tilmeldte sig denne gruppe, var man automatisk med i vores konkurrence. Søndag aften udtrak vi 4 vindere og fik givet dem besked herom, og mandag formiddag havde vi allerede afleveret alle gevinsterne. Gevinsten var en rygsæk m. Hjv-logo, et termokrus og en usb-stick, som blev godt modtaget af dem alle. Specielt en familie havde deltaget med både børn, hund, kat og kanariefugl, og børnene havde spurgt deres mor en million gange, om hun troede, at de ville vinde (hvilket de så gjorde, til held for husfredens skyld).

Udenfor holdt vores Fleksibel Indsats Køretøj, FIK. Da den fik lidt sløringsnet omkring sig, og 2 A-skilte med plakater om Hjemmeværnet på, blev den helt besøgsvenlig, og tiltrak mange blikke. Det er et imponerende køretøj, som er godt indrettet. Og da det ikke er så kendt ude i det ganske Danske land, gav det en naturlig tiltrækning.

Søndag kl. 1600 var messen slut, og vi fik brudt standen ned, og fordelt det forskellige materiel til deres respektive depoter og enheder. Nu skal alle vores interessenter kontaktes for yderligere information og samtale. Vi sendte 2 interessenter til Flyverne i Randers, 1 grøn interessent til kompagniet i Esbjerg, og gav kontaktoplysninger til et kompagni i København. Vi er rigtig glade for den opbakning, som vi har fået fra Distrikt Østjylland. Også et specielt stort tak til Stabskompagni Aarhus og PO-Aarhus, hvorfra vi hh. lånte en LSV og et sæt blå skildpadder.

Vi har givet alt i os denne weekend, og vi er pænt trætte, men følelsen af at vi gav alt, vi havde, og at det bar frugt, kan fjerne enhver træthedsfølelse. Hjemmeværnskompagni Odder kan være tilfreds med indsatsen, for vi løftede en tung opgave samlet.


Vi kom, vi knoklede, og vi gik jublende hjem med en succes i bagagen. Messen i Odder er slut, nu begynder arbejdet.

 

(Alle har givet accept for offentliggørelse af fotos)